Valgdata skal være åbne

Niels Erik Kaaber Rasmussen - January 27, 2015 in åben data, valgdata

Valgdata bør være tilgængelige som åbne data, det vil sige gratis og let tilgængelige i åbne maksinlæsbare formater, i højeste detaljeringsgrad, uden restriktioner for brug og uden forsinkelse.

Det er valgår i Danmark og selvom vi på mange måder gør det pænt, når det kommer til åbne data, så er der alvorlige mangler, blandt andet i forhold til valgdata. I denne blogpost peger vi på nogle af disse mangler.

Åbne valgdata skal sikre os fri og lige adgang til viden om resultatet på valgaftenen; viden om hvem der stiller op til valg; give os mulighed for at komme i kontakt med dem; informere os om deres finansielle interesser; sikre at valghandlingen foregår uden fejl og snyd; og de skal øge befolkningens engagement, tillid og vidensniveau. Åbne valgdata er selvfølgelig ikke nok i sig selv, men i et demokrati i det 2100-århundrede er det en forudsætning for afholdelsen af fair og transparente demokratiske valg.

 

"Election MG 3455" by Rama - Own work. Licensed under CC BY-SA 2.0 fr via Wikimedia Commons - http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Election_MG_3455.JPG#mediaviewer/File:Election_MG_3455.JPG

“Election MG 3455″ by Rama – Own work. Licensed under CC BY-SA 2.0 fr via Wikimedia Commons

Begrænset adgang til valgresultater på valgaftenen

Open Knowledge Danmark mener, at valgresultater i højeste detaljeringsniveau bør frigives som åbne data i maskinlæsbart format, uden forsinkelse og uden restriktioner for brug.

På selve valgaftenen følger de fleste valgresultaterne via en af de to store tv-kanaler. DR og TV2 betaler begge KMD et 6-cifret beløb for at få adgang til et data-feed med live valgresultater fra optællingen på valgstederne på valgaftenen. DR og TV2 er (så vidt vides) KMD’s eneste kunder til dette datafeed. Ritzau har haft adgang til feedet via DR og videreformidlet det til flere kunder – uden betaling til KMD. Mindre medier og andre, der ikke har indgået en aftale med Ritzau eller har mulighed for at betale KMD et 6-cifret beløb for adgang til valgresultaterne i maskinlæsbart format, kan i stedet hente data fra et XML-feed fra Danmarks Statistik (DST). Desværre mangler DST’s data det mindste detaljeringsniveau (resultater fordelt på afstemningssteder). Dertil kommer at DST’s data op til 10 minutter forsinket i forhold til KMD’s fordi der foregår en form for validering inden DST videreformidler tallene. På valgaftenen er det afgørende at have detaljerne med og at have resultaterne først – ikke 10 minutter efter at de er blevet vist på TV.

For nogle er det en løsning at indhente data fra KMD’s valgside via en webscraper, det er imidlertid en juridisk tvivlsom fremgangsmåde (KMD fastholder at det ikke er tilladt) og risikabelt idet fremgangsmåden afhænger af hvordan KMD vælger at præsentere data. Denne begrænsning af noget så centralt demokratisk som adgangen til valgresultatet på valgaftenen er uacceptabel.

Formelt set er det Økonomi- og Indenrigsministeriet, der forestår det praktiske omkring valghandlingen. DST opgør valgresultatet for ministeriet og kommunerne betaler KMD for at håndtere og fremsende valgresultater for folketingsvalg til DST.

Opdatering: Danmarks Statistik oplyser følgende: Vedrørende begrænsningen på valgaften har KMD ikke været i stand til at levere valgresultater på afstemningsområdeniveau til os for alle opstillingskredse. Indtil det problem er løst, kan vi ikke gå videre med en mere detaljeret offentliggørelse. Ifølge valgloven (§71) er kommunerne ikke forpligtede til at levere mere detaljerede oplysninger end på opstillingskredsniveau på valgaftenen.

 

Personlige stemmer findes ikke i maskinlæsbart format

Open Knowledge Danmark mener, at resultatet af optællingen af personlige stemmer i højeste detaljeringsniveau bør frigives som åbne data i maskinlæsbart format, uden forsinkelse og uden restriktioner for brug.

De personlige stemmer tælles op dagen umiddelbart efter valget. Ved optælling af de personlige stemmer eksisterer (så vidt vides) intet datafeed fra hverken KMD eller DST. Danmarks Radio har reportere ude ved de store optællingssteder og har aftaler om at ringe rundt til de små for at få resultaterne så hurtigt som muligt. Resultaterne kan findes på både DST og KMD’s valgsider, men ikke i maskinlæsbart format og hos DST ikke i højeste detaljeringsniveau. Data findes ikke frit tilgængelige i maskinlæsbart format i højeste detaljeringsniveau umiddelbart efter optælling.

Opdatering:  Danmarks Statistik oplyser, at der rent faktisk findes et XML-feed med resultaterne af fintællingen, herunder optælling af personlige stemmer. Tak!

 

Kort over afstemningsområder tilbageholdes

Open Knowledge Danmark mener, at Geodatastyrelsen straks skal offentliggøre data over landets afstemningsområder i et samlet datasæt som åbne data uden restriktioner for brug.

Ved Folketingsvalg er landet delt op i 3 landsdele, 10 storkredse, 92 opstillingskredse og ca. 1450 afstemningsområder. Geodatastyrelsen er ansvarlige for at vedligeholde et datasæt indeholdende kort over de forskellige områder. Kortdata er fundamentet for en stor vifte af mulige visualiseringer af valgresultatet. Desværre findes i dag ingen samling af opdaterede kort over de mere end tusinde afstemningsområder. Kort over afstemningsområder er blandt andet nødvendige for at kunne visualisere forskelle i valgresultatet inden for en kommune eller en opstillingskreds, men kan også bruges i forskellige sammenhænge i perioden op til et valg.

Ønskes adgang til disse kort kan hver enkelt kommune kontaktes, hvilket er en tidskrævende proces især taget i betragtning af, at de kort man vil få, ikke kan forventes at være i samme format eller samme målestoksforhold og i nogle tilfælde slet ikke vil være maskinlæsbare.

Geodatastyrelsen ligger inde med et samlet og opdateret datasæt over afstemningsområderne, men ønsker ikke at videregive disse. Begrundelsen lyder: 1. at det formelle ansvar skal overdrages fra CPR-vej (CPR-vej oplyser at de ikke udtrække kortdata), 2. at data skal kvalitetssikres og 3. at man afventer ”datafordeleren”.

Datasættet indgår som del af grunddataprogrammet og dermed er den politiske beslutning om af frigive data taget allerede tilbage i 2012. Siden da har der været afholdt både kommunalvalg (2013), Europa-parlamentsvalg og folkeafstemning om patentdomstolen uden at offentligheden har haft adgang til de grundlæggende kortdata.

"Stemmebokse" by Leif Jørgensen - Eget arbejde. Licensed under CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons - http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Stemmebokse.jpg#mediaviewer/File:Stemmebokse.jpg

“Stemmebokse” by Leif Jørgensen – Eget arbejde. Licensed under CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons

Hjælp os med at crowdsource kandidatlisten

Vi har startet en indsamling af information om kandidaterne til Folketingsvalg 2015. Hjælp os med at gøre listen komplet.

Ifølge valgloven skal partiernes lister over opstillede kandidater til folketingsvalg indberettes og godkendes senest 10 dage før valget og forventes offentliggjort senest 8 dage før valget. DST offentliggør listerne, så alle kan se, hvem de kan stemme på. Allerede et godt stykke tid inden valget udskrives er der mere eller mindre vished omkring de fleste kandidater og naturligvis stor interesse, men der findes ingen god systematisk oversigt over partiernes kandidatfortegnelser. De store medier er ofte gode til at samle kandidatlister (blandt andet gennem deres populære valgtests), men deler ikke deres data med andre.

Op til 2015-valget vil vi bidrage til at samle en liste over folketingskandidater (dataindsamlingen foretages ikke alene af Open Knowledge Danmark, men af en gruppe frivillige), så komplet som mulig og med links til sociale profiler mv. Vi gør dette ved at crowdsource informationerne og videregive data under åben licens til alle, der måtte have lyst til at bruge dem på den ene eller anden måde,

Kort efter valget er det planen, at vi vil starte en version af det engelsk udviklede PopIt op. PopIt er open source, har en åben API og er bygget til at indsamle og videreformidle åben data om kandidater til politiske valg. Vi skal have lavet et par mindre tilpasninger til det danske valgsystem og håber så at kunne danne grundlaget for den bedst opdaterede og mest omfattende liste af kandidater til politiske valg i Danmark, som alle frit kan bruge og derved undgå dobbeltarbejde (også for kandidaterne, der slipper for at indtaste data mange gange). Istedet for at starte forfra med dataindsamling kan medier, forskere, analytikere mv. bruge deres kræfter på det, de hver især er gode til.

Hvis du har et par minutter tilovers og vil give en hånd med ift at indsamle informationer om kandidaterne til det kommende folketingsvalg, så hjælp os med at udfylde nogle de tomme felter på vores crowdsourcede liste.

 

Åbne valgdata kan øge valgenes gennemsigtighed; bidrage til at styrke befolkningens engagement i valghandlingen og indgå i redskaber, applikationer, analyser mv. som kan øge vidensniveauet, kvalificere beslutninger og i sidste ende styrke demokratiet. Åbne valgdata er vigtige og mulighederne for at forbedre datas tilgængelighed ligger lige for.

Open Data Index bidrager til øget åben-data indsats i Danmark

Christian Villum - January 9, 2015 in åben data, government, offentlige data, open gov

Skærmbillede 2015-01-09 kl. 14.02.08

Det folkedrevne projekt Global Open Data Index, som blev sat sammen og udgivet i december 2014, med bl.a. Open Knowledge Danmarks hjælp, nævnes som referencepunkt i den officielle udmelding fra Digitaliseringsstyrelsen i denne uge, der dels annoncerede udvidelse af perioden for Danmarks igangværende engagement i Open Government Partnership, og endvidere at det ene af to hovedpunkter i den kommende danske indsats vil være en øgelse af indsatsen på området for åbne data.

I annonceringen skrives blandt andet:

Det nye initiativ om offentlige data har derfor til formål at åbne helt op i overensstemmelse med Open Data Index’ kriterier for data om offentlige udgifter og andre centrale offentlige datasæt. Som opfølgning på ændringen af den danske PSI-lov om offentlige data vil standardlicensen for åbne offentlige data desuden blive opdateret, og der udarbejdes vejledninger til civilsamfundet og andre private aktører om mulighederne for at genanvende offentlige data samt til offentlige myndigheder om åbning af data.

Hos Open Knowledge Danmark hilser vi naturligvis denne plan velkommen, både for så vidt angår det forlængede samarbejde med Open Government Partnership (hvilket vi tidligere har blogget om, se bl.a. her), men i allerhøjeste grad også på åbne-data fronten.

For sidstnævnte vil vi dog samtidig kraftigt tilråde, at der i forbindelse med opdatering af datalicensen (fra den nuværende hjemmelavede/skræddersyede licens) vælges en international standardlicens: Helt specifikt én af de licenser som lever op til Open Definition‘s definition af helt åbne licenser, eksempelvis ODC-BY eller ODbL-licenserne, hvilket i stadig stigende grad er ved at blive den internationale standard. Dette ville sikre endnu nemmere samkøring af danske og internationale data, og dermed gøre det nemmere at leve op til formålet for tiltaget, nemlig at dataene bedst muligt kan genanvendes af borgere, virksomheder og andre regeringer.

Læs hele annonceringen fra Digitaliseringsstyrelsen her:

http://www.digst.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Digitaliseringsstyrelsen/2015/OGP-handlingsplan-udvides

Der er iøvrigt en forkortet engelsk udgave her:

http://www.telecompaper.com/news/danish-govt-plans-to-make-more-public-data-available–1058311

Pressemeddelelse: Open Data Index 2014 viser små fremskridt indenfor åbning af offentlige nøgledata

Christian Villum - December 9, 2014 in åben data, internationalt, offentlige data

 

Pressemeddelelse, 9. december 2014

Skærmbillede 2014-12-09 kl. 17.36.32

Open Knowledge International har frigivet Global Open Data Index 2014, en verdensomspændende måling af åbne data, der placerer Danmark på en fornem 2. plads. Målingen viser dog også, at selvom der generelt er sket fremskridt, så tilbyder de fleste regeringer endnu ikke nøgledata i en tilgængelig form til deres borgere og erhvervsliv. McKinsey og andre kilder har for nyligt vurderet , at åbne data rummer et økonomisk potentiale på over 1 billion USD, og de langsomme fremskridt på området skaber frygt for, at muligheder går tabt.

Rufus Pollock, grundlægger og Præsident for Open Knowledge siger:

Åbningen af offentlige data styrker demokrati, ansvarlighed og innovation. Det gør borgere istand til at erkende og anvende deres rettigheder, og det skaber fordele i hele samfundet: Fra transport infrastrukturer til uddannelse og sundhed. Vi har gennem de seneste par år set en kærkommen stigning i regeringers tilslutning til åbne data generelt, men dette års Open Data Index viser at handling på området ofte halter langt efter hvad der er blevet lovet.

Open Data Index rangerer lande baseret på tilgængelighed af data indenfor ti nøglekategorier inklusiv offentligt forbrug, valgresultater, transportdata og forureningsniveauer.

Storbritannien topper 2014-udgaven af indexet og fastholder dermed førerpositionen fra sidste år med en samlet score på 96% tæt fulgt af Danmark på andenpladsen (samme plads som i 2013) og Frankrig som nr. 3, hvilket for sidstnævnte er et hop fremad fra nr. 12 sidste år. Finland kommer ind som nr. 4, mens Australien og New Zealand deler 5. pladsen. Imponerende resultater ser vi desuden fra Indien på 10. pladsen (stigning fra nr. 27 sidste år) og latinamerikanske lande som Columbia og Uruguay, der deler 12. pladsen.

Sierra Leone, Mali, Haiti og Guinea rangerer lavest på listen over de målte lande, men der er mange lande hvor regeringerne er endnu mindre åbne, hvilket dog ikke er blevet målt på grund af enten lukkethed eller mangel på et engageret civilsamfund til at lave målingerne.

Overordnet set, på trods af at der var betragtelig forbedring af antallet af åbne datasæt (fra 87 til 104), så er procentdelen af åbne datasæt på tværs af de indsamlede målinger stadigvæk lav: Kun 11% i alt.

Selv blandt førerfeltet er der plads til forbedring: USA og Tyskland udbyder eksempelvis ikke et samlet, åbent register over virksomheder. Generelt set er der også en skuffende lav grad af åbenhed omkring offentligt forbrug, hvor langt de fleste lande enten ikke formår at udbyde data overhovedet eller kun i begrænset omfang. Faktisk får kun to ud af 97 lande (Storbritannien og Grækenland ) fuld karakter i den kategori.

Dette er værd at bemærke, specielt i en periode hvor væksten generelt er lav og mange lande fortsat er tvunget til at spare, da adgang til åbne data ville give borgere og erhvervsliv effektive værktøjer til at spare penge og forbedre den offentlige effektivitet.

Pollock fortsætter:

For at drage nytte af åbne data må regeringer gøre mere end blot frigive nogle enkelte regneark online. Disse data bør gøres forståelige og lette at finde, og skal gøres lettere at andvende, genanvende og dele – af alle, overalt og til ethvert formål.

Noter:

http://index.okfn.org/

  • Open Data Index drives af Open Knowledge i samarbejde med et globalt netværk af eksperter og bidragsydere. Indsamlingen af resultaterne indebærer at borgere, civile organisationer og åbne data-eksperter vurderer tilgængeligheden af en række pre-definerede datasæt i lande og steder verden over. Deres bidrag bliver efterset af andre lokale eksperter og efterfølgende af et overordnet panel af specialister, hvorefter de bliver tildelt point baseret på indberetningerne.
  • Open Data Index tilbyder en uafhængig vurdering af åbenheden indenfor følgende datakategorier: Transport-tidstabeller, offentlige budgetter, offentligt forbrug, valgresultater, erhvervsregister, nationalt landkort, nationale statistikker, lovområdet, postnumre og forureningsdata. For yderligere uddybelse se beskrivelser her: http://index.okfn.org/dataset/
  • De lande og steder som er blevet vurderet er: Storbritannien, Danmark, Frankrig, Finland, Australien, New Zealand, Norge, Tyskland, USA, Indien, Taiwan, Columbia, Tjekkiet, Sverige, Uruguay, Island, Holland, Rumænien, Chile, Japan, Isle of Man, Østrig, Canada, Schweiz, Italien, Brasilien, Slovenien, Portugal, Israel, Pakistan, Paraguay, Equador, Moldova, Indonesien, Jamaica, Rusland, Argentina, Polen, Serbien, Bulgarien, Kroatien, Belgien, Costa Rica, Grækenland, Hong Kong, Kina, El Salvador, Burkino Faso, Thailand, Makedonien, Slovakiet, Bangladesh, Bermuda, Nepal, Senegal, Singapore, Tunesien, Guatemala, Lituaen, Philipinerne, Amerikanske Jomfruøer, Nigeria, Rwanda, Saudiarabien, Cambodia, Zambia, Elfenbenskysten, Ægypten, Marokko, Panama, Ghana, Zimbabwe, Cameroon, Kenya, Libanon, Bosnien & Herzegovina, Botswana, Cypern, Lesotho, Tanzania, Benin, Oman, Sierra Leone, Haiti, Mali og Guinea.
  • Se regionale historier om åbne data og Open Data Index 2014 her: http://index.okfn.org/stories/
  • De steder hvor vi har modtaget bidrag fra 2013 og 2014 fra steder, som muligvis ikke er officielt anerkendt som selvstændige lande har vi valgt at inkludere dem alligevel såfremt bidragene er komplette og nøjagtige. Det er derfor, at Open Data Index 2014 referer til ‘Steder’ (‘Places’) fremfor ‘Lande’ (‘Countries’).
  • Åbne data kan defineres som værende informationer, der frit kan blive anvendt, genanvendt og delt af alle, overalt og til ethvert formål. For at åbne data kan betegnes som helt åbne kræves det, at en række tekniske og juridiske principper overholdes, og det er dette som Open Data Index måler. Open Definition (‘Den Åbne Definition’) beskriver disse principper for data og andet indhold: http://opendefinition.org
  • Open Knowledge, grundlagt i 2004, er et globalt netværk af aktører, som er passionerede omkring åbenhed og som via aktivisme, teknologi og træning arbejder for at frigøre information med henblik på at give indblik og skabe forandring. Vores mål er at give alle i verden muligheden for at bruge viden og indsigt til gode formål.

Besøg http://okfn.org/ for at lære mere om Open Knowledge og vores flagskibsprojekter såsom http://SchoolOfData.org/ og http://OpenSpending.org/.

Find øvrige pressematerialer her – inklusiv originalen af denne pressemeddelelse på dansk, engelsk og en lang række andre sprog.

Finansloven 2015 betragtet gennem budgetdata

Niels Erik Kaaber Rasmussen - December 1, 2014 in åben data, begivenhed, offentlige data, workshop

Open Knowledge Danmark og Informations Datablog afholdt igen i år en vellykket dataworkshop med afsæt i den nyeste finanslov.

fl2015-2

Der arbejdes med finanslovsdata i Informations lokaler.

Vi havde på forhånd fået indhentet data fra Finansministeriets finanslovsdatabase, så de 15 engagerede og velkvalificerede deltagere umiddelbart kunne kaste sig over data i et (relativt) pænt formateret csv-format (du kan selv finde datasættet her, tak for forarbejdet til til @nidhug).

fl2015-1

Finanslov 2015 analyseres og visualiseres på Databloggen og Open Knowledge Danmarks dataworkshop.

Der blev gjort flere gode forsøg på at skabe et overblik over udviklingen i de forskellige poster gennem de seneste år. Det vidste sig dog at være relativ besværligt på grund af en lang række omstruktureringer og redefineringer af hovedområder og underkonti. En del af dette er afstedkommet af, at ministerier oprettes, nedlægges og skifter resort med jævne mellemrum.

Der blev også søgt efter meget specifikke poster; en undersøgte DMI’s indtægter og udgifter. DMI sidder vigtig samfundsrelevante data i form af danske vejr og klimadata, som vi i Open Knowledge Danmark mener burde frigives som åbne data.

En lidt anderledes tilgang til data blev anvendt af en deltager på workshoppen, der omsatte budget-tallene til lyd og således kunne afspille en melodisk tonerække for udviklingen i hver af finanslovens budgetposter.

Tak til alle deltagere på workshoppen for engageret og inspirerende arbejde på dagen og til Informations Datablog for at lægge hus til og for godt samarbejde. Vi håber at kunne gentage arrangementet igen næste år – gerne i en endnu mere finpudset version.

En visionær digitaliseringsstrategi?

Niels Erik Kaaber Rasmussen - November 15, 2014 in government, offentlige data, open gov

Open Knowledge Danmark ser gerne, at man i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2016-2020) indskriver målsætninger om øget åbenhed i forvaltningen, politisk transparens, social inklusion og øget borgerinddragelse. Vi ser gerne, at strategien anlægger et bredere perspektiv og kommer til at indeholde positive visioner for fremtidens it-anvendelse.

 

Indholdet af en kommende digitaliseringsstrategi diskutteres over en kop kaffe i Digitaliseringsstyrelsen

Indholdet af en kommende digitaliseringsstrategi diskutteres over en kop kaffe i Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen er på vegne af regeringen, KL og Regionerne er gået i gang med at skitsere en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der skal sætte retningen og den overordnede ramme for de næste 5 års digitalisering af den offentlige sektor. I den anledning og i anledning af at Digitaliseringsstyrelsens direktør har rundet 1000 følgere på twitter blev en repræsentant fra Open Knowledge Danmark sammen med en række andre inviteret til kaffe og en snak om den kommende digitaliseringsstrategi.

Som optakt til mødet havde vi oprettet en pad, hvori vi sammen har formuleret input til den kommende digitaliseringsstrategi. Ud over et stærkt ønske om at få indskrevet nogle visioner og nogle klarere samfundsmålsætninger om åbenhed, transparens, inklusion og borgerinddragelser, koncentrerer vores ideer sig om de emner, som vi finder vigtige. Det er blandt andet open government, open access, åbne data, open source, internationalisering, fri og åben kulturarv og aktivt medborgerskab. Inden for nogle af områderne findes der allerede initiativer og strategier fra det offentliges side, men desværre er det ofte mindre enkeltstående initiativer uden stor gennemslagskraft.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er Danmarks digitaliserings-flagskib, de initiativer der indgår i strategien, bliver der lagt økonomisk og politisk styrke bag at få ført ud i livet. Derfor er det væsentligt at strategien får et bredere perspektiv end blot at digitalisere eksisterende offentlige processer med henblik på hurtigt at kunne indløse effektiviseringsgevinster.

Mere konkret har Open Knowledge Danmark foreslået: programmering som fag i Folkeskolen; øget indsats for åbne offentlige data; krav om åbne licenser ved offentlig støtte til digitalisering af kulturarv; øget inddragelse af civilsamfund; mere håndfast implementering af den danske open access strategi; lempeligere ophavsretslovgivning; åben adgang til offentlige styrings- og planlægningsværktøjer (gerne open source); åben licens som standard på studerendes specialer og andre universitetsopgaver samt oprettelse af et “åben data hotel”. Hvis vi skal have held med at få de relevante parter til at inddrage vores ideer i deres arbejde, skal vi have oversat vores overordnede visioner om åbenhed til konkrete og realistiske initiativer og projekter.

Dataworkshop om finanslov 2015

Niels Erik Kaaber Rasmussen - November 12, 2014 in åben data, begivenhed, datajournalistik, offentlige data

Datasprint

Der kodes og analyseres på Information og OK-DK’s dataworkshop om Finanslov 2014.

Kom med til dataworkshop! Vi kommer til at arbejde med dataanalyse og -visualisering af den nye finanslov.

Vi kigger finansloven igennem for at finde historier og svar:
– Bliver Kongehusets gage sat op?
– Hvordan prioriteres ulandshjælp, nødhjælp og modtagelse af flygtninge?
– Hvor ses de største ændringer i forhold til sidste år?
– Hvor store er udgifterne til dagpenge?
– Hvor mange penge bliver der egentlig flyttet rundt på i forhandlingerne?
– Ændres forholdet mellem kolde og varme hænder?

Arrangementet afholdes af Open Knowledge Foundation Danmark i samarbejde med Informations Datablog. Det er onsdag d. 26. november, kl. 16.30-20.00 i Informations lokaler i København. Hvis du kunne tænke dig at være med så tilmeld dig hos Niels Erik eller skriv direkte til vores twitter. Vi er særligt glade for deltagere, der har viden om finansloven, evner inden for it, datajournalistik, visualisering eller statistik – vigtigste kvalifikation er dog, at du har lyst til at være med.

Det er andet år i træk, at vi og Informations Datablog afholder et datajournalistisk arrangement omkring finansloven. Du kan læse lidt om sidste års dataspurt her.

 

Hvorfor skal vi lære at kode?

Niels Erik Kaaber Rasmussen - October 15, 2014 in åben viden, generelt

Open Knowledge Danmark arrangerer sig i arbejdet omkring at udbrede basale it-færdigheder. Her diskuteres hvordan vi får lært flere at kode på netværksmøde under EU Code Week. Open Knowledge var medarrangør ved mødet.

Open Knowledge Danmark arrangerer sig i arbejdet omkring at udbrede basale it-færdigheder. Her diskuteres, hvordan vi får lært flere at kode på netværksmøde under EU Code Week. Open Knowledge var medarrangør ved mødet.

I Open Knowledge arbejder vi for udbredelse af åben viden. Vi arbejder for åben adgang, åben regeringsførelse, åben uddannelse, åbne data og åben-alt-muligt.

Vi tror på, at den teknologiske udvikling kan hjælpe os til at skabe bedre samfund og i sidste ende en bedre verden – hvis vi gør det rigtigt. Vi ønsker os et samfund med vidende og aktive borgere, der samarbejder om at finde gode løsninger.

Åbenhed er en forudsætning for, at vi kan nå dertil. Ønsker vi f.eks. at forbedre sundhedsvæsenet, kræver det adgang til en masse informationer om, hvordan det er organiseret og fungerer i dag og måske især om, hvordan det ikke fungerer.

Åbenhed og adgang til data er et stort og vanskeligt skridt, men den nok største udfordring består i at få omsat data og information til viden og i sidste ende konstruktive handlinger – det er det, vi kalder åben viden. Åben viden gør os i stand til at handle aktivt og arbejde sammen om at finde bedre løsninger på små og store udfordringer.

Det er en positiv teknologi-vision, der omfatter stærke, aktive og kompetente medborgere.

Et skridt på vejen derhen er at få styrket almindelige borgeres basale it-kompetencer. Derfor har vi blandt andet støttet op omkring EU Code Week, og derfor arrangerer vi jævnligt data-events, hvor vi belyser et samfundsmæssigt relevant emne med en it-teknisk tilgang. Vi forsøger at lære fra os for at få spredt basale data- og programmeringskompetencer.

Teknologi bør ikke være et redskab, som en lille magtfuld elite udnytter til at kontrollere og styre befolkninger oppe fra og ned. Teknologi bør virke til at styrke civilsamfundet og være befolkningens redskab til at kontrollere eget liv og styre samfundet i et demokratisk fællesskab.

Open Knowledge Danmark 1 år

Niels Erik Kaaber Rasmussen - October 6, 2014 in generelt, organisation

MbEIe60QOpen Knowledge Danmark blev officielt etableret for cirka et år siden af en lille gruppe frivillige. I det år der er gået, har vi stået bag en række arrangementer: en valgdata-fest, workshop om det europæiske patentsystem, en filmfremvisning, en dataekspedition om privacy-spørgsmål, Open Data Day 2014 og en dataspurt omhandlende Finansloven for blot at nævne nogle. Desuden har vi indgivet høringssvar og deltaget aktivt på blandt andet Open Gov Camp, Free Bassel day og den store Open Knowledge Festival i Berlin.

Vi har i dag 320+ følgere på Twitter, 90+ likes på Facebook og ca. 55 personer på vores mailingliste. Hvis du har lyst til at være med eller blot følge lidt med i hvad vi laver, så følg os her på bloggen eller på dit foretrukne sociale medie og meld dig til vores mailingliste (nederst her på siden).

Internationalt er Open Knowledge repræsenteret i mere end 50 lande og har formået at forbinde og facilcitere en underskov af personer og netværk, der beskæftiger sig med åben data, åben science, åben kulturarv, åben økonomi, åben uddannelse og åben alt-muligt-andet.

Open Knowledge Danmark er meget interesseret i at tage hul på nye emner, og eksempelvis har vi her i efteråret taget hul på Open Access området i form af et meetup og kigget lidt på Folketingets nye API. Hvis du brænder for dette eller andre specifikke emner, som vi ikke har berørt endnu, så skyd os en mail eller skriv til os på Twitter eller Facebook.

Open Access og open science snak skudt igang i København – vil du være med?

Christian Villum - September 30, 2014 in åben videnskab, Open Access

2014-09-25 17.25.37

I sidste uge lagde Café Nutid i København hus til et meetup, hvor man kunne blive klogere på begreber som Open Access, åben videnskab og folkeforskning (også kaldet citizen science). Det valgte lidt over 10 mennesker at benytte sig af, og det blev til et par særdeles hyggelige timer med inspirerende oplæg, gode diskussioner og spændende tanker om videre udforskning af disse områder i Danmark.

Først på programmet var David Carroll, som foruden at være en anerkendt drivkraft i det internationale Open Access bevægelse også står bag det særdeles succesfulde projekt Open Access Button. David arbejder i øjeblikket nogle uger i Danmark, og kunne således benytte lejligheden til at møde nysgerrige fra det danske miljø omkring disse begreber.

Open Access og Open Access Button

David fortalte dels om Open Access generelt og dels om arbejdet med at udvikle Open Access Button, der er en browser bookmarklet, som man gratis kan installere og bruge til tage del i en global indsats for at visualisere i hvor høj grad størstedelen af verdens forskning er indespærret bag jurisdisk og teknisk lås og slå.
Knappen fungerer således, at man klikker på den hver gang man støder på en paywall i forskningshenseende, og så bliver afspærringen kortlagt og visualiseret i Open Access Button’s data mapping. Disse data bruger communitiet så til at lægge pres på de gatekeepers, som står bag de mange pay-walls (som ofte beskytter forskning der er betalt med skattekroner) samt lede efter åbne alternativer, og resultatet har indtil nu været en kæmpe success med tusindevis af frigjorde dokumenter til følge. Jo flere mennesker der bruger Open Access Button, jo stærkere bliver værktøjet og de data som fællesskabet producerer.
David løftede endvidere sløret for nogle spændende nye tiltag som sættes i søen over den næste tid. Hvis du som læser her vil vide mere om dette, så følg David på Twitter på @davidecarroll og Open Access Button på @OA_Button. Det kan også anbefales at besøge Open Access Button’s hjemmeside, og du kan endvidere se hans slides fra præsentationen.

2014-09-25 17.25.01

Biologigaragen, DIY-BIO og den globale citizen science bevægelse

Dernæst overtog Martin Malthe Borch, som i København er én af drivkræfterne bag en masse forskellige initiativer, herunder Labitat hackerspacet, citizen science foreningen Biologigaragen og ikke mindst festivalen Kopenlab, som løb af stablen som en del af den store ESOF 2014 konference “Science In The City” på Carlsberg i København i sommers. Malthe fortalte om principperne bag citizen science/folkeforskning, do-it-yourself-biologi (DIY-BIO) og tog endvidere gruppen på en tur igennem en række meget inspirerende projekter på både lokalt og internationalt plan, ikke mindst flere af dem han og Biologigaragen er praktisk involveret i. Følg Malthe på Twitter på @mmborch og dyk ned i Biologigaragens spændende univers på biologigaragen.dk.

Skal vi have flere Open Access og open science netværksaktiviteter i Danmark og København?

Den sidste del af meetup’et blev brugt til at snakke om bl.a. om det var muligt at stable nogle faste meetups på benene omkring dagens temaer – og det var der umiddelbart stor interesse for. Således håber vi fra Open Knowledge Danmarks og Biologigaragens side, at flokken der mødtes (og/eller andre som læser dette) tager initiativ til et næste arrangement – vi er klar til at støtte op, deltage og endvidere tilbyde vores infrastruktur til koordinering (eksempelvis OKFN-DK’s åbne diskussionsliste og Biologigaragens Google Group). Opfordringen er hermed givet!

Noterne fra meetup’et kan ses her (bl.a. med mere detaljeret referat – omend ikke alt er med):

https://pad.okfn.org/p/OpenScienceMeetupCPH

Folketingets data skal være åbne og bruges

Niels Erik Kaaber Rasmussen - September 25, 2014 in åben data, begivenhed, open gov, workshop

Samtidig med at Open Knowledge Danmark afholdt workshop om åbne parlamentariske data på en cafe i København, var USA’s præsident, Danmarks statsminister og statsledere fra hele verden samlet i New York for at diskutere tilsvarende emner som gennemsigtighed, deltagelse og åbenhed i den demokratiske proces. I New York handlede det om Open Government Partnership. I København var fokus primært rettet mod at få afprøvet mulighederne i Folketingets nye API.

okdk0924

Folketingets API nærstuderes på Open Knowledges workshop om åbne parlamentariske data.

 

Relationer mellem aktører i Folketinget, visualiseret af @berteltorp.

Relationer mellem aktører i Folketinget, visualiseret af @berteltorp.

Folketingets API blev officielt lanceret tirsdag i perfekt timing til vores arrangement dagen efter. API’en udstiller en del af de data, man allerede i dag kan finde på Folketingets hjemmeside som åbne data. Via API’en er data tilgængelig i struktureret maskinlæsbart format, hvilket gør det muligt (nemmere) at analysere, visualisere og integrere i andre løsninger. Åbningen af data fra Folketinget er et vigtigt skridt i retning af øget politisk transparens i en digital tidsalder. Det er ikke svært at finde på forslag til forbedringer (mere data, ældre data, bulkdownload, csv-format, links til andre datakilder, simple vejledninger, kodeeksempler, osv.), men i første omgang er initiativet værd at bifalde som et første vigtigt skridt hen imod større åbenhed.

 

Forbindelser mellem Folketingets aktører. Lavet af @fnielsen

Forbindelser mellem Folketingets aktører. Lavet af @fnielsen.

Arrangementet havde ud over de godt 15 fremmødte deltagelse af en håndfuld personer online, desværre fungerede video-forbindelsen knap så godt og oplevelsen ved online-deltagelse var nok noget mangelfuld. Det er noget vi må arbejde på, inden vi næste gang forsøger os med online-deltagelse i workshops.

 

En del af workshoppen blev dokumenteret via vores pad og vi vil i nærmeste fremtid forsøge at samle lidt eksempler på anvendelse af Folketingets API på vores GitHub-side.
Open Knowledge Danmarks workshop blev afholdt som del af “Global Legislative Openness Week” (GLOW). Under GLOW er der afholdt lignende events over hele verden, alle under temaet åbenhed i lovgivningsprocessen.

 

Slutteligt skal der lyde en stor tak til alle de højt kvalificerede og engagerede deltagere, der var med til at gøre det til en god og hyggelig data-oplevelse. Vi håber, I vil være med igen en anden gang.

Tilmeld dig vores mailingliste, her: