Open Access og open science snak skudt igang i København – vil du være med?

2014-09-25 17.25.37

I sidste uge lagde Café Nutid i København hus til et meetup, hvor man kunne blive klogere på begreber som Open Access, åben videnskab og folkeforskning (også kaldet citizen science). Det valgte lidt over 10 mennesker at benytte sig af, og det blev til et par særdeles hyggelige timer med inspirerende oplæg, gode diskussioner og spændende tanker om videre udforskning af disse områder i Danmark.

Først på programmet var David Carroll, som foruden at være en anerkendt drivkraft i det internationale Open Access bevægelse også står bag det særdeles succesfulde projekt Open Access Button. David arbejder i øjeblikket nogle uger i Danmark, og kunne således benytte lejligheden til at møde nysgerrige fra det danske miljø omkring disse begreber.

Open Access og Open Access Button

David fortalte dels om Open Access generelt og dels om arbejdet med at udvikle Open Access Button, der er en browser bookmarklet, som man gratis kan installere og bruge til tage del i en global indsats for at visualisere i hvor høj grad størstedelen af verdens forskning er indespærret bag jurisdisk og teknisk lås og slå.
Knappen fungerer således, at man klikker på den hver gang man støder på en paywall i forskningshenseende, og så bliver afspærringen kortlagt og visualiseret i Open Access Button’s data mapping. Disse data bruger communitiet så til at lægge pres på de gatekeepers, som står bag de mange pay-walls (som ofte beskytter forskning der er betalt med skattekroner) samt lede efter åbne alternativer, og resultatet har indtil nu været en kæmpe success med tusindevis af frigjorde dokumenter til følge. Jo flere mennesker der bruger Open Access Button, jo stærkere bliver værktøjet og de data som fællesskabet producerer.
David løftede endvidere sløret for nogle spændende nye tiltag som sættes i søen over den næste tid. Hvis du som læser her vil vide mere om dette, så følg David på Twitter på @davidecarroll og Open Access Button på @OA_Button. Det kan også anbefales at besøge Open Access Button’s hjemmeside, og du kan endvidere se hans slides fra præsentationen.

2014-09-25 17.25.01

Biologigaragen, DIY-BIO og den globale citizen science bevægelse

Dernæst overtog Martin Malthe Borch, som i København er én af drivkræfterne bag en masse forskellige initiativer, herunder Labitat hackerspacet, citizen science foreningen Biologigaragen og ikke mindst festivalen Kopenlab, som løb af stablen som en del af den store ESOF 2014 konference “Science In The City” på Carlsberg i København i sommers. Malthe fortalte om principperne bag citizen science/folkeforskning, do-it-yourself-biologi (DIY-BIO) og tog endvidere gruppen på en tur igennem en række meget inspirerende projekter på både lokalt og internationalt plan, ikke mindst flere af dem han og Biologigaragen er praktisk involveret i. Følg Malthe på Twitter på @mmborch og dyk ned i Biologigaragens spændende univers på biologigaragen.dk.

Skal vi have flere Open Access og open science netværksaktiviteter i Danmark og København?

Den sidste del af meetup’et blev brugt til at snakke om bl.a. om det var muligt at stable nogle faste meetups på benene omkring dagens temaer – og det var der umiddelbart stor interesse for. Således håber vi fra Open Knowledge Danmarks og Biologigaragens side, at flokken der mødtes (og/eller andre som læser dette) tager initiativ til et næste arrangement – vi er klar til at støtte op, deltage og endvidere tilbyde vores infrastruktur til koordinering (eksempelvis OKFN-DK’s åbne diskussionsliste og Biologigaragens Google Group). Opfordringen er hermed givet!

Noterne fra meetup’et kan ses her (bl.a. med mere detaljeret referat – omend ikke alt er med):

https://pad.okfn.org/p/OpenScienceMeetupCPH

2 thoughts on “Open Access og open science snak skudt igang i København – vil du være med?”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.