Open Data Day 2016 – København

 

Open Knowledge Danmark fejrede i samarbejde med Wikimedia Danmark Open Data Day 2016 ved et arrangement i det nyåbnede Digital Social Science Lab ved Københavns Universitet.

Dagen blev indledt med en kort introduktion af konceptet. Vi havde en hilsen fra Open Data DK, et par ord fra Digital Social Science Lab og fik sat et par ord på, hvorfor åbne data også er vigtige i et 3. verdens perspektiv. Efter introduktionen delte deltagerne sig op i tre workshops:

  • En openGLAM-gruppe faciliteret af Wikimedia Danmark. Wikimedia Danmark gør blandt andet et fantastisk stykke arbejde for at lette adgangen til vores allesammens kulturarv via tekster, billeder og referencer i Wikipedia.
  • En hands-on gennemgang af forskellige nyttige data-værktøjer i open source, der med fordel kan anvendes til håndtering og analyse af åbne datasæt.
  • Og en debat om privatlivsbeskyttelse versus åben data. Diskussionen i denne workshop var præget af at flere har stærke holdninger til emnet. Selve afsættet til debatten – hvilke kategorier af data, der med fordel bør holdes lukkede vs. åbne – blev kraftigt problematiseret. Skal et datasæt være åbent eller lukket fordi det hører under en særlig kategori (eks. trafik-data, sundhedsdata, skattedata, kriminalitetsdata, klimadata) eller er det helt andre parametre der afgør det? Skal det slet ikke være en problemstilling, vi skal beskæftige os med, fordi beslutningen om hvornår og hvordan personlige data bør anvendes, bør placeres teknisk, juridisk og moralsk hos den enkelte?

Vi afsluttede den danske Open Data Day med fælles opsummering af de tre workshops og open mic.

 

Tak til Digital Social Science Lab for udlån af lokaler. Og en særlig tak til alle deltagerne på dagen, vi håber at se jer igen til vores kommende arrangementer. Husk I er altid velkomne til at blande jer i snakken og komme med input og ideer via vores forskellige kanaler.

Hashtags: #openDataDay #openDataDayDK

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.