© OpenStreetMap contributors & http://hanshack.com/mapxtract/

Lige som Wikipedia er garant for at der findes fri viden, så er OpenStreetMap garant for at der findes frie kort. Frie kort er vigtige, for kun med frie kort kan vi stole på, at kortet ikke er manipuleret. Kommer­cielle kortudbydere leverer kun den kortservice der tjener deres egen forretning, og der er flere eksempler på, at kommercielle kortudbydere manipulerer kortet for at fremme deres egen sag. Eksempelvis er flere kortudbydere indstillet på, at tilrette kortet efter de lokale myndigheders politiske ønsker. Også selv om det strider mod fx FN eller international accept.

Kortet er dækker hele verden og er meget nøjagtigt og detaljeret. Desuden er kortet gratis at bruge, og der er ingen reklamer. Du bliver heller ikke sporet med henblik på at få vist annoncer andre steder. Fra tid til anden dukker der en lille besked op, som minder om at man kan “spytte i kassen”.

Kortet opdateres vha. åbne data (fx veje og adressepunkter) samt frivilligt arbejde. Hvis du har lyst til at hjælpe, så er du hjertelig velkommen. Alle kan bidrage med stort eller småt. Kig først forbi den danske vejledning: https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Main_Page . Det tager ikke mere end et par minutter at bliver oprettet som bruger, og hvad du tegner på kortet bliver synlige efter typisk 5-10 minutter i de tætteste zoomlag.

OpenStreetMap er et kort, men det er meget mere end det, for kortet i sig selv er kun toppen af isbjerget. Det der er mest interessant er de data der ligger bag kortet. De data er nemlig til rådighed for alle, både glade amatører og professionelle aktører. Betingelserne for at anvende data er meget simple: Det må du godt, bare du husker at kreditere og respektere fællesskabet. Det sker typisk ved at anføre kilden synligt på eller under kortet: “© OpenStreetMap contributors”. Det er den eneste pris man skal betale, også hvis man sælger et produkt videre, som bruger disse data.

Lad os se på et par eksempler.

Navigation

Der findes en række gode navigationssystemer, og jeg vil anbefale en app til Android eller Iphone, som hedder Osmand. ( https://osmand.net/ ).

Hvis du har en ny eller gammel Garmin navigator, kan du gratis hente kortopdateringer hos http://frikart.no/garmin/index.html .

Der findes sikkert flere eksempler, men det er de to jeg selv har brugt og kan anbefale.

Kort

På hjemmesiden www.openstreetmap.org kan du i højre side skifte mellem standardkort og et par stykker mere, fx Offentlig transport og Cykelkort. Disse kort er eksempler på, at et kort kan have forskellige formål. Fordi data er frie, har andre aktører mulighed for at lave helt specielle kort til specielle formål. Et eksempel er Hike & Bike ( http://hikebikemap.org/ ) som er et kort specielt rettet mod cyklister og vandrere. På dette kort kan du tilføje ”hillshading”, som giver et indtryk af højdeforskelle i landskabet. Ganske praktisk, når du skal planlægge en vandretur. Et andet eksempel på specialkort er OpenTopoMap ( https://opentopomap.org ) som har lagt vægt på topografi (landskabsbeskrivelse). På dette kort kan du i øvrigt uploade og se ruter som du selv har lavet. I den mere kuriøse ende er der OpenSnowMap ( https://www.opensnowmap.org/ ) som har fokus på skiruter løjper og pister. Et forsøg med at lave 3-dimensionelle kort kan opleves på F4Map ( https://demo.f4map.com/ ).

Et dansk eksempel er FindToilet ( http://www.findtoilet.dk/ ) som findes både som en hjemmeside og som en mobil app. Du kan selv gætte på hvad formålet er.

Hvert kort har sine helt specielle egenskaber, som er målrettet mod et bestemt formål. Det er et eksempel på, at data bag kortet kan bruges til i mange forskellige sammenhænge.

Vær opmærksom på, at der er en vis forsinkelse fra rettelser på OpenStreetMap til rettelserne slår igennem på alle kort. De forskellige kort trækker data med forskellige intervaller. Der kan gå mellem en uge og op til en måned, før rettelserne slår igennem.

Services

Når du på Facebook tjekker ind på en cafe, vises det med et kort fra OpenStreetMap.

Bruger du træningsappen Runkeeper ( www.runkeeper.com ) ser du din løbetur eller cykelrute på et kort fra OpenStreetMap. Du kan i øvrigt downloade din cykeltur som en GPX-fil, og uploade den til OpenStreetMap.

Der findes også en række danske aktører, som tilbyder kortfeatures mod betaling. Et eksempel er Septima ( https://septima.dk/ ), som fx tilbyder et kort, hvor du kan beregne om dit hus eller din terrasse kommer til at ligge i skyggen af et kommende byggeri. Firmaet har i tidens løb lavet rigtig mange brugbare specialløsninger.

Kort på din egen hjemmeside: Du er velkommen til at indlejre kort fra OpenStreetMap på din egen hjemmeside, men vær opmærksom på, at heftig brug er strengt forbudt. Har du meget trafik på din side, bør du henvende dig til en af de mange kommercielle leverandører af online kort fra OpenStreetMap.

Hvem står bag?

Kortet ejes af ingen og af alle. De data der ligger bag kortet er beskyttet af licensbetingelserne: “Frie for altid”. OpenStreetMap ”ejes” af OpenStreetMap Foundation, som er en selvstændig og uafhængig organisation. Meget af den teknik der ligger bag, stilles gratis til rådighed af universiteter og virksomheder verden rundt.

Meget af indholdet kommer fra originale autoritative kilder, i Danmark fx Geodatastyrelsen, Kultur­arvsstyrelsen og de danske kommuner.

Desuden naturligvis den tusindvis af frivillige bidragsydere, som tegner direkte på kortet eller uploader GPX-filer (ruter).

FN bidrager desuden til OpenStreetMap, fx ved at være med til at finansiere HOTOSM (Humanitarian OpenStreetMap Team) Se https://www.hotosm.org/

Mikkel Freltoft Krogsholm, privatfoto

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt med fuld åbenhed om regeringens corona-modeller og data?

Mikkel Freltoft Krogsholm: Der blev truffet meget vidtgående beslutninger på grund af corona og frygten for smitte. Beslutninger der fundamentalt ændrede menneskers sociale- og arbejdsliv.

En del af beslutningsgrundlaget var de tal og modeller, regeringen fik udarbejdet. Til flere pressemøder fremhæves også disse modeller som værende grundlag for diverse anbefalinger.

Derfor er det vigtigt, at der er fuld åbenhed omkring det data og de modeller, der ligger til grund.

Er det ikke tilstrækkeligt, at vi kan læse konklusionerne i rapporter fra SSI og andre myndigheder?

Nej. For der går en masse antagelser ind i en model, og der er en masse parametre man kan dreje på. Og man skal ikke ændre meget hist og her, før resultatet bliver helt anderledes.

Derfor er det vigtigt, at vi kan se de antagelser og de parametre.

Men én ting er åbenhed udadtil. Noget andet er også, at jo flere øjne der er på arbejdet, desto mere input kan man få fra relevant side og flere fejl kan blive opdaget og rettet.

Der er blevet åbnet mere op med information om modeller og fremlæggelse af data, hvad er det der stadig mangler?

Der er lagt brudstykker op. Men, der mangler endnu at blive lagt kode og data op, hvor man end-to-end kan genskabe de resultater der er set i rapporterne.

Handler din kritik ikke bare om, at du er uenig i nogle konkrete beslutninger?

Nej. Ønsket om åbenhed har intet med de konkrete beslutninger at gøre, men beror på et generelt princip om maksimal gennemsigtighed i vigtige beslutninger, der påvirker borgerne.

Se også:

• Mikkel Krogsholm på GitHub
• covid19data.dk
• Kronik: Usandt at komplet kildekode for covid-19-prognoser er lagt frit frem

Open Knowledge ønsker åbenhed om data, algoritmer og modeller

Figur fra Statens Serum Institut

Johnny West, der er medlem af Open Knowledge Foundation Board of Directors skrev i maj et indlæg under titlen “Why we need public models for public policy”, hvor også han argumenterer for fuld åbenhed om modeller bag offentlige beslutninger.

Mange afgørende politiske og administrative beslutninger tages i dag på baggrund af data og modeller. Størstedelen af disse modeller samt den data og de algoritmer modellerne anvender, har offentligheden ikke adgang til. Det gør dem nærved umulige at forstå i detaljen, svære at ændre og det svækker beslutningernes legitimitet og demokratiet.

Workshop om åben data og politisk integritet i Riga 2019 (CC0)

Open Knowledge Danmark var med da nordiske og baltiske repræsentanter fra Open Knowledge og Transparency  International mødtes til en workshop med temaet “Building a Nordic Anti-Corruption Data Ecosystem” i Riga, oktober 2019. Der blev arbejdet på udfordringer omkring anti-korruptions data: Hvad er situationen i de forskellige lande? Hvilke barrierer for åbenhed om politiske data møder vi? Hvordan kan vi samarbejde og hjælpe hinanden?

Der blev blandt andet drøftet partistøtteregler, lobbyregistre, offentlige indkøb, landenes deltagelse i Open Government Partnership, politikeres deklarationer af personlige interesser, parlamentarisk overvågning, open data vs. GDPR.

Workshoppen er del af et projekt, der også omfatter en nordisk eksplorativ rundspørge om åbne data relateret til politisk integritet.

Deltagende organisationer (ud over os): Open Knowledge Sverige, Transparency International Finland, Estland, Letland og Litauen).

Rigsrevisionen har også lavet en interaktiv visualisering af statens åbne data. Se den her: http://www.rigsrevisionen.dk/interaktiv-visualisering-af-s…/

Læs rapporten: http://rigsrevisionen.dk/media/2105061/sr1218.pdf

Vinderen af Åben Data Prisen 2018 offentliggjort

Merete Sanderhoff med Åben Data Prisen 2018

Merete Sanderhoff, museumsinspektør på SMK, modtog Åben Data Prisen 2018 for sit store arbejde omkring åbning og digitalisering af kulturarv, OpenGLAM, kreativ genbrug og brugerinvolvering blandt andet i form af afholdelse af “Wiki Labs” en række workshops, der har til formål at gøre kulturarven lettere tilgængelig.

Efter at have modtaget prisen understregede Merete Sanderhoff det brede samarbejde mellem slutbrugere, institutioner og kunst- og dataenthutiaster, som ligger til grund for arbejdet med Wiki Labs Kultur. “Together we go further”, sagde hun med reference til Olivier Corradi‘s oplæg tidligere ved samme arrangement.

Om Åben Data Prisen: Prisen er indstiftet i 2018 i samarbejde med ITU’s Ethos Lab og Open4Citizens-projektet under AAU, alle tre organisationer er repræsenteret i pris-komiteen. Prisen har til formål at hædre personer, grupper eller projekter, der udmærker sig særligt i forhold til anvendelse og udbredelse af åben data. Kriterier der lægges vægt på ved uddeling af Åben Data Prisen er: åbenhed, bruger- og borgerinvolvering, innovation og kreativitet.

Open Data Day 2018

Open Data Day 2018

Open Data Day blev i år fejret godt 400 events verden over. I København holdt vi sammen med Ethos Lab og Open4Citizens et arrangement på IT-Universitetet med ca. 40 deltagere. Ud over at annoncere vinderen af Åben Data Prisen 2018, bestod arrangementet af tre korte og inspirerende oplæg om:

• Open4Citizens og data labs af Nicola Morelli. Nicola Morelli argumenterede for værdien af åbne data laboratorier en art maker-spaces der arbejder med åbne offentlige data.
• Electricity Map af Olivier Corradi. Electricity Map er et open source projekt der i realtid visualiserer, hvor elektriciteten kommer fra og hvor meget CO2 der er udledt for at producere den.
• Wikidata af Finn Årup Nielsen. Finn Årup fra Wikimedia Danmark vidste illustrative eksempler på analyser og visualiseringer baseret på Wikidata.

Open Data Day 2018 (billede af @nilleren CC-0)

Åben Data Prisen 2018

Open Knowledge Danmark har indstiftet en ny pris: Åben Data Prisen.

Prisen er indstiftet i 2018 i samarbejde med ITU’s Ethos Lab og Open4Citizens-projektet under AAU, alle tre organisationer er repræsenteret i pris-komiteen. Prisen har til formål at hædre personer, grupper eller projekter, der udmærker sig særligt i forhold til anvendelse og udbredelse af åben data. Kriterier der lægges vægt på ved uddeling af Åben Data Prisen er: åbenhed, bruger- og borgerinvolvering, innovation og kreativitet. Der følger ingen økonomisk belønning med prisen.

De tre nominerede til Åben Data Prisen 2018 er:

• Bo Fristed, IT-chef i ITK, Aarhus Kommune og formand for Open Data DK, nomineret for den store indsats for at samle, koordinere og styrke kommunale og regionale åben data tiltag i regi af Open Data DK samt for arbejdet med OS2. Open Data DK er idag en afgørende aktør i frigivelsen af særligt kommunale og regionale offentlige data i Danmark.
• Marianne Thyrring, direktør i DMI. Nomineret for sit arbejde med at forberede frigivelsen af danske klima- og vejrdata. Den åbne adgang til klimadata kan hjælpe til at forebygge konsekvenser af klimaforandringer og ekstremt vejr. De meteorologiske data skaber værdi, når de anvendes direkte eller indgår i sammenhæng med systemer fx. til planlægning af produktion.
• Merete Sanderhoff, museumsinspektør og seniorrådgiver på SMK. Nomineret for sit store arbejde omkring åbning og digitalisering af kulturarv, OpenGLAM, kreativ genbrug og brugerinvolvering blandt andet i form af afholdelse af “Wiki Labs” en række workshops, der har til formål at gøre kulturarven lettere tilgængelig .

Vinderen af Åben Data Prisen 2018 vil blive offentliggjort på fredag d. 2. marts ved vores arrangement på ITU.

Open data day 2018

Open Data Day is coming up. This year we have partnered with Open4Citizens and Ethos Lab to host an event Friday 2 March in Copenhagen (see details below).

At the event we will celebrate open data with informal socializing and short inspiring talks on open data. At the event we will announce the winner of the Danish Open Data Award 2018.

The Danish Open Data Award is a newly initiated award that will be given to a person or a group for an extraordinary effort to promote open data in Denmark. Nominations will soon be published.

Open Data Day will be celebrated with events around the globe. At the time of writing 156 events are planned to take place in places like Kyrgyzstan, Zambia, the Phillipines, the US and in Copenhagen, Denmark.

When: Friday, March 2, at 16.30-19.00
Where: IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, Copenhagen

No entrance fee, everybody is welcome, talks will be in English.

The event will be hosted by ETHOS Lab, Opendatalab Copenhagen and Open Knowledge Denmark

Link: Facebook-event

Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Open Knowledge Danmark har ingen tilknytning til Seismonaut i øvrigt.

Hvad er åbne offentlige data?
Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under.

Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:

1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.

For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning.

Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

Øget fokus på datadrevet udvikling

Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling.

For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:

1. Egne data
2. Andres data
3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)

Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher.

Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource.

Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

Vi er godt med i Danmark

Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.

Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.

Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data? 
Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling.

Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi.

Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.

The Global Open Data Index 2016/2017

Opgørelsen er foreløbig fordi Open Knowledge har besluttet at ændre fremgangsmåden, således at der inden de endelige resultater præsenteres er en såkaldt dialog-fase, hvor de foreløbige resultater kan kan diskutteres og rettes, hvis der skulle ske ændringer eller en fejl i opgørelsen skulle blive opdaget. For Danmarks vedkommende tæller det især ned, at vi ikke har åbne data for offentlig udgifter (på et tilstrækkeligt detaljeret niveau) og at vores data for offentlige udbud ikke er åbne.

Hvis du har kommentarer eller forslag til rettelser, så skynd dig at sende dem ind. Den 15. juni 2017 offentliggøres de endelige resultater sammen med et whitepaper med anbefalinger omkring publicering af åbne offentlige data.