Danmark glider ned som nummer 3 i Open Data Index 2015

Open Knowledge har offentliggjort “Global Open Data Index”, som vurderer hvor langt fremme forskellige lande er med at sikre åbne offentlige data. Danmark ligger stadig i top, men er røget en plads ned ift sidste år og nu nr. 3 i verden.

Open Data Index rangerer over 100 lande i verden baseret på tilgængelighed af data i 13 udvalgte kategorier såsom eksempelvis offentlige budgetdata, valgdata og forureningsdata. Indsamlingen af data foretages som crowdsourcing; dvs. at det foretages af civilsamfundet i hvert land via et åbent indsendelsessystem og kontrolleres efterfølgende af dataeksperter for korrekthed og nøjagtighed. I Danmark har vi i Open Knowledge DK, sammen med andre borgere, indsendt en række data, som lægger til grund for den danske rangering.

Henover sommeren afholdt Open Knowledge’s hovedorganisation endvidere en offentlig konsultation, hvor alverdens open data communities og en lang række organisationer kunne give input til den nye udgave af indexet, som startede i 2013 og hvert år er blevet udvidet med både nye lande og nye kategorier. Resultatet af denne konsultation blev i år at udvide indexet med vandkvalitetsdata, offentlige indkøb, landejerskabsdata og vejrdata. Endvidere blev det bestemt at fjerne offentlig transport tidstabel-data, eftersom disse data i mange lande ikke forefindes på nationalt niveau, men derimod udbydes på regionalt eller kommunalt niveau.

Siden lanceringen i 2013 har indexet endvidere opnået stort autoritet: Flere regeringer rundt omkring i verden har offentligt henvist til Open Data Index som værende en politisk øjenåbner, der sidenhen har sat skred i processer for åbning af datakilder, som hidtil har givet disse lande en dårligere rangering. At der er kraftig udvikling på området for åbne data i hele verden vises endvidere af at nogle lande har lavet imponerende højdespring på listen i forhold til sidste år: Taiwan har eksempelvis overhalet sidste års nr. 1 og 2, Storbritanien og Danmark, og indtager nu listens første plads. Columbia hopper fra en 12. plads op som nr. 4 foran lande som Norge, Sverige og Finland.

Se hele listen her (hvor du også kan læse meget mere om de anvendte metoder) og læs flere detaljer om Danmarks rangering her.

Læs mere om indsigterne i nedenstående uddrag eller i den officielle lanceringsblogpost fra Open Knowledge’s hovedafdeling.

se:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.