offentlige data – Open Knowledge Danmark http://dk.okfn.org Sun, 12 Jul 2020 08:16:49 +0000 en-US hourly 1 114358919 Behov for åbenhed omkring data og modeller bag corona-beslutninger http://dk.okfn.org/2020/07/12/behov-for-abenhed-omkring-data-og-modeller-bag-corona-beslutninger/ http://dk.okfn.org/2020/07/12/behov-for-abenhed-omkring-data-og-modeller-bag-corona-beslutninger/#respond Sun, 12 Jul 2020 08:16:49 +0000 http://dk.okfn.org/?p=537 Under corona-krisen har fremskrivninger baseret på data og modeller haft afgørende betydning som grundlag for vigtige politiske beslutninger. Beslutningerne er politiske, men modellerne er tilstræbt objektive. Hvorfor er det vigtigt, at vi kender til disse modeller? Vi har spurgt Mikkel Freltoft Krogsholm. Mikkel er data scientist og har i de seneste måneder selv arbejdet indgående med corona-relaterede data. Han står bag flere R-pakker og siden covid19data.dk, der løbende stiller danske covid-tal til rådighed som API.

 

 

Mikkel Freltoft Krogsholm, privatfoto

Mikkel Freltoft Krogsholm, privatfoto

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt med fuld åbenhed om regeringens corona-modeller og data?

Mikkel Freltoft Krogsholm: Der blev truffet meget vidtgående beslutninger på grund af corona og frygten for smitte. Beslutninger der fundamentalt ændrede menneskers sociale- og arbejdsliv.

En del af beslutningsgrundlaget var de tal og modeller, regeringen fik udarbejdet. Til flere pressemøder fremhæves også disse modeller som værende grundlag for diverse anbefalinger.

Derfor er det vigtigt, at der er fuld åbenhed omkring det data og de modeller, der ligger til grund.

 

Er det ikke tilstrækkeligt, at vi kan læse konklusionerne i rapporter fra SSI og andre myndigheder?

Nej. For der går en masse antagelser ind i en model, og der er en masse parametre man kan dreje på. Og man skal ikke ændre meget hist og her, før resultatet bliver helt anderledes.

Derfor er det vigtigt, at vi kan se de antagelser og de parametre.

Men én ting er åbenhed udadtil. Noget andet er også, at jo flere øjne der er på arbejdet, desto mere input kan man få fra relevant side og flere fejl kan blive opdaget og rettet.

 

Der er blevet åbnet mere op med information om modeller og fremlæggelse af data, hvad er det der stadig mangler?

Der er lagt brudstykker op. Men, der mangler endnu at blive lagt kode og data op, hvor man end-to-end kan genskabe de resultater der er set i rapporterne.

 

Handler din kritik ikke bare om, at du er uenig i nogle konkrete beslutninger?

Nej. Ønsket om åbenhed har intet med de konkrete beslutninger at gøre, men beror på et generelt princip om maksimal gennemsigtighed i vigtige beslutninger, der påvirker borgerne.

 

Se også:

 

Open Knowledge ønsker åbenhed om data, algoritmer og modeller

Figur fra Statens Serum Institut

Figur fra Statens Serum Institut

Johnny West, der er medlem af Open Knowledge Foundation Board of Directors skrev i maj et indlæg under titlen “Why we need public models for public policy”, hvor også han argumenterer for fuld åbenhed om modeller bag offentlige beslutninger.

Mange afgørende politiske og administrative beslutninger tages i dag på baggrund af data og modeller. Størstedelen af disse modeller samt den data og de algoritmer modellerne anvender, har offentligheden ikke adgang til. Det gør dem nærved umulige at forstå i detaljen, svære at ændre og det svækker beslutningernes legitimitet og demokratiet.

]]>
http://dk.okfn.org/2020/07/12/behov-for-abenhed-omkring-data-og-modeller-bag-corona-beslutninger/feed/ 0 537
Nordisk-baltisk samarbejde om open data relateret til anti-korruption http://dk.okfn.org/2019/10/22/nordisk-baltisk-samarbejde-om-open-data-relateret-til-anti-korruption/ Tue, 22 Oct 2019 14:05:02 +0000 https://dk.okfn.org/?p=520 Workshop om åben data og politisk integritet i Riga 2019 (CC0)

Workshop om åben data og politisk integritet i Riga 2019 (CC0)

Open Knowledge Danmark var med da nordiske og baltiske repræsentanter fra Open Knowledge og Transparency  International mødtes til en workshop med temaet “Building a Nordic Anti-Corruption Data Ecosystem” i Riga, oktober 2019. Der blev arbejdet på udfordringer omkring anti-korruptions data: Hvad er situationen i de forskellige lande? Hvilke barrierer for åbenhed om politiske data møder vi? Hvordan kan vi samarbejde og hjælpe hinanden?

Der blev blandt andet drøftet partistøtteregler, lobbyregistre, offentlige indkøb, landenes deltagelse i Open Government Partnership, politikeres deklarationer af personlige interesser, parlamentarisk overvågning, open data vs. GDPR.

Workshoppen er del af et projekt, der også omfatter en nordisk eksplorativ rundspørge om åbne data relateret til politisk integritet.

Deltagende organisationer (ud over os): Open Knowledge Sverige, Transparency International Finland, Estland, Letland og Litauen).

]]>
520
Rigsrevisionen om statens brug af åbne data http://dk.okfn.org/2019/03/18/rigsrevisionen-om-statens-brug-af-abne-data/ Mon, 18 Mar 2019 15:25:44 +0000 https://dk.okfn.org/?p=527 Rigsrevisionen har undersøgt statens brug af åbne data og Open Knowledge Danmark har bidraget med input undervejs. I deres rapport anbefaler de at gøre klar til indførelsen af ”open by default” for data fra staten i Danmark. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data.

Rigsrevisionen har også lavet en interaktiv visualisering af statens åbne data. Se den her: http://www.rigsrevisionen.dk/interaktiv-visualisering-af-s…/

Læs rapporten: http://rigsrevisionen.dk/media/2105061/sr1218.pdf

]]>
527
NGOs urge European Parliament to vote for free access to company and UBO registers http://dk.okfn.org/2018/12/12/ngos-urge-european-parliament-to-vote-for-free-access-to-company-and-ubo-registers/ Wed, 12 Dec 2018 13:04:10 +0000 https://dk.okfn.org/?p=507 Denne blogpost blev oprindeligt publiceret af Open State Foundation. Open Knowledge Danmark er medunderskriver af henvendelsen til medlemmerne af Europa-Parlamentet.

On Monday the 3rd of December the European Parliament talks about the revision of the Public Sector Information (PSI) Directive. This Directive promotes the release of re-usable information from European public sector organizations. The revision focuses on reducing market entry barriers, in particular for SMEs, by limiting the exceptions that allow public bodies to charge for the re-use of their data more than the marginal costs of dissemination. The original revision prevents member states from protecting databases like, company registers and Ultimate Beneficial Ownership (UBO) registers, with sui generis database rights. However, an amendment was proposed to remove this passage from the revision. A coalition of twenty civil society organizations urges the European Parliament to reject this amendment to prevent countries from restricting access to company and UBO registers.
The original revision of the PSI-Directive would limit the use of sui generis database rights that public bodies use to limit access and re-use of open registers. The signatories find this a step in the right direction, as it lowers the barrier for fundamental datasets that promote economic growth and the prevention of crime, to be accessible to the many, and not the few. The proposed amendment 32 will nullify this positive purpose of the revision of the PSI Directive.

Database rights and company and UBO registers

Especially for company and UBO registers, the limitation of marginal costs and sui generis database rights are important not only for the economic value SMEs may generate by reusing the dataset. Journalists, research institutions and citizens enjoy equal rights to information and transparency. Although most European countries charge users for accessing their company registers, others started to grant free and open access to the registers, such as France, Belgium, Romania, Bulgaria, Finland, Denmark and the United Kingdom. The signatories fear that these member states will start charging for accessing the UBO registers, when these registers become mandatory in 2019, in accordance with the fifth European Anti-Money Laundering Directive.

An example of a country that charges users for accessing their company registers is the Netherlands. The Dutch government is further trying to impose sui generis database rights on the register to prevent the re-use of the register. Latvia charges 12 euros for accessing a company-record and Slovenia charges 122.000 euros to get the whole database. Croatia is currently planning how much it will charge for accessing the UBO register. Preventing re-use with database rights and charging for access to these registers blocks innovation and charges SMEs and other interested parties keen to access the data with unnecessary costs. Based on research we know that the macro economic benefits of freely available and re-usable registers surpass the costs for both the public and the private sector. A cost-benefit analysis commissioned by the UK’s Treasury Department in 2002 recommended implementing a public register because it estimated (conservatively) that it would result in at least £30 million of gains across other areas of the government, far outweighing any additional costs.

For law enforcement and people to analyze and work with the UBO register they need free access to the company registers to match the listed company to the beneficiaries. The same goes for matching registers from different jurisdictions. This is essential for making the UBO register effective to prevent fraud, corruption, money-laundering and for creating legal certainty.

Amendment 32 and database rights

The first draft of the revised PSI directive includes language that would prevent member states from using sui generis database rights and clearly defines limitations for applying marginal costs: ‘In particular where public sector bodies are holders of the right provided for in Article 7(1) they should not exercise it in order to prevent or restrict the re-use of data contained in databases’. Amendment 32 would remove this provision in the PSI directive and enable member states to charge fees and limit access to these registers. The civil society organizations urge the European Parliament to prevent countries from restricting access to company and UBO registers. The revision also recommends to draw up a European High Value Datalist. The signatories strongly suggest to add company registers and UBO registers to this list as they are vital datasets that promote economic growth and the prevention of crime.

The letter to the European Parliament can be found here.

Signatories

]]>
507
Regeringen har besluttet at åbne DMI’s data http://dk.okfn.org/2018/01/28/regeringen-har-besluttet-at-abne-dmis-data/ Sun, 28 Jan 2018 20:43:56 +0000 http://dk.okfn.org/?p=448 Open Knowledge Danmark bifalder, at Danmark nu også åbner for gratis videreanvendelse af klimadata og meteorologiske data.

Flere andre lande heriblandt Norge, Sverige, Finland, England, Holland og Tyskland har allerede åbnet deres meteorologiske data med stor stigning i efterspørgsel og videreanvendelse til følge. Den åbne adgang til klimadata kan blandt andet hjælpe til at forebygge nogle af konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremt vejr. De meteorologiske data skaber værdi, når de bruges i planlægning mv. i en lang række industrier og erhverv.

Billedet er frigivet i offentligt domæne fordi det stammer fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Snart vil tilsvarende billeder fra DMI frit kunne videreanvendes.

Billedet er frigivet i offentligt domæne fordi det stammer fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Snart vil tilsvarende billeder fra DMI frit kunne videreanvendes.

Flere medier kan i dag berette, at et af hovedinitiativerne i regeringens nye “Strategi for Danmarks digitale vækst” er en åbning af data fra DMI. Regeringen vil i første omgang gøre “rå observationsdata” gratis (inden 2020) og herefter frigive data vedrørende vandstand og lyn (1. halvdel af 2020). Senere vil også klimadata, radardata og prognosedata (2021-2022) blive omfattet. I dagens udmelding fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet står, at data vil blive gratis og leveret i et format og med en leveringssikkerhed der gør, at de kan hentes direkte ind i egne systemer. Der står ikke direkte, at data vil blive frigivet som åbne data. Åbne data er et begreb, der er defineret af Open Knowledge på OpenDefinition.org som: “data [that can be] freely used, modified, and shared by anyone for any purpose”. Vi vil selvfølgelig holde øje med om frigivelsen af DMI’s data lever op til disse krav.

 

 

Open Knowledge Danmark minder desuden om, at tage brugere og åben data-miljøet med på råd ift. brug af en standard licens – og en åben dataplatform som CKAN som resten af data-økosystemet.

]]>
448
Gæsteindlæg: Åbne offentlige data – en ny form for offentlig service http://dk.okfn.org/2017/09/21/gaesteindlaeg-abne-offentlige-data-en-ny-form-for-offentlig-service/ Thu, 21 Sep 2017 17:21:49 +0000 http://dk.okfn.org/?p=442 Dette er et gæsteindlæg af Kristian Holmgaard Bernth, der er chefrådgiver i firmaet Seismonaut. Indlægget er oprindeligt skrevet som artikel på Seismonauts hjemmeside i en lidt længere version, der kan findes her. Seismonaut har blandt andet arbejdet med hvordan offentlige åbne data i større grad kan finde anvendelse i virksomheder og rådgivet myndigheder omkring deres udstilling af åbne data.

Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Open Knowledge Danmark har ingen tilknytning til Seismonaut i øvrigt.

 

Hvad er åbne offentlige data?
Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under.

Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:

  1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
  2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
  3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.

For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning.

Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

Øget fokus på datadrevet udvikling

Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling.

For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:

  1. Egne data
  2. Andres data
  3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)

Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher.

Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource.

Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

Vi er godt med i Danmark

Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.

Eksempel på brug af åbne offentlige data
I de byer, der har betalte offentlige parkeringspladser, samler kommunerne en enorm mængde data. Gennem parkeringsanlæg eller billet-apps bliver der samlet data om, hvor, hvornår og hvor længe vi parkerer, når vi benytter pladserne. De data har tidligere ligget ubrugt hen, gemt i databaser, men de kan være en vigtig ressource. I Københavns Kommune arbejder man derfor nu på at få de data i hænderne på virksomheder, der kan bruge dem til at hjælpe byens borgere til nemmere at finde en ledig parkeringsplads i myldretiden.

Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.

 

Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data? 
Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling.

Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi.

Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.

]]>
442
Danmarks kommende Open Government handlingsplan http://dk.okfn.org/2017/09/20/danmarks-kommende-open-government-handlingsplan/ Wed, 20 Sep 2017 08:38:39 +0000 http://dk.okfn.org/?p=435 Open Knowledge Danmark til møde i DigitaliseringsstyrelsneOpen Knowledge Danmark var i august i år inviteret til møde om udarbejdelsen af Danmarks næste Open Government-handlingsplan hos Digitaliseringsstyrelsen. Styrelsen er ved at udarbejde den danske handlingsplan for 2017-2019. Handlingsplanen skal udgøre det danske bidrag til Open Government Partnership-samarbejdet. Open Government Partnership er en international platform, der skal sikre at de deltagende lande forpligter sig til konkrete indsatser, der skal gøre regeringer og den offentlige sektor mere åben, ansvarlig og inkluderende. Den kommende handlingsplan vil tage afsæt i fire temaer: 1. Flere og bedre åbne data, 2. Skræddersyede data skal skabe grundlag for inddragelse, 3. Sammen om en bedre offentlig sektor og 4. En global indsats for åbenhed.
Open Knowledge Danmark argumenterede på mødet for en ambitiøs, prioriteret og sammenhængende indsats (og målsætning) for åbenhed i politiske processer og den offentlige forvaltning i øvrigt.

Læs også:

Fra arkivet:

]]>
435
Danmark 3 pladser ned – Open Data Index 2016/2017 http://dk.okfn.org/2017/05/08/danmark-3-pladser-ned-open-data-index-20162017/ Mon, 08 May 2017 20:14:42 +0000 http://dk.okfn.org/?p=427 Det globale åben data index benchmarker næsten 100 landes publikationer af åbne offentlige data. For hvert land vurderes hvor meget data, der er offentliggjort inden for forskellige kategorier og om den offentliggjorte data lever op til kravene i definitionen af åbne data. De foreløbige resultater for Global Open Data Index 2016/2017 er nu offentliggjort og Danmark er røget 3 pladser ned i forhold til sidste år og yderligere en plads ned i forhold til forrige år. Samlet set ligger Danmark i år på en 6. plads.

The Global Open Data Index

The Global Open Data Index 2016/2017

Opgørelsen er foreløbig fordi Open Knowledge har besluttet at ændre fremgangsmåden, således at der inden de endelige resultater præsenteres er en såkaldt dialog-fase, hvor de foreløbige resultater kan kan diskutteres og rettes, hvis der skulle ske ændringer eller en fejl i opgørelsen skulle blive opdaget. For Danmarks vedkommende tæller det især ned, at vi ikke har åbne data for offentlig udgifter (på et tilstrækkeligt detaljeret niveau) og at vores data for offentlige udbud ikke er åbne.

Hvis du har kommentarer eller forslag til rettelser, så skynd dig at sende dem ind. Den 15. juni 2017 offentliggøres de endelige resultater sammen med et whitepaper med anbefalinger omkring publicering af åbne offentlige data.

 

]]>
427
Gæsteindlæg: Open Energy Days – Hackathon med åbne energidata http://dk.okfn.org/2016/07/15/gaesteindlaeg-open-energy-days-hackathon-med-abne-energidata/ Fri, 15 Jul 2016 20:00:44 +0000 https://dk.okfn.org/?p=374 Dette er et gæsteindlæg af Matti Bugge, der er digitaliseringskonsulent hos Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune og tidligere blandt andet har arbejdet med initiativet Open Data Aarhus.


Open energy Days

Open energy Days

Der sker i øjeblikket meget på energidataområdet. Flere kommuner er i gang med at udvikle systemer, der kan vise information om deres bygningers energiforbrug, der kortlægges forbrugsmønstre i private husstande og der findes adskillige forskningsprojekter, der arbejder med adfærd og ny smart teknologi. Til september bliver der åbnet op for nogle af disse data til hackathonet Open Energy Days, der afholdes i Aarhus af Open Data DK og Erhvervsstyrelsen. Det bliver muligt at se på kommunernes data om forbrug i egne bygninger, husstande og der arbejdes på også at få adgang til energidata fra flere private firmaer. Formålet med arrangementet er, at der bliver skabt nye bud på innovative måder at udnytte de enorme mængder data på området, til at skabe nye samfundsrelevante løsninger og services.

Deltager man til arrangementet bliver det altså muligt at få adgang til et hidtil relativt lukket datafelt. Derudover er der en flot iværksætterpræmie til vinderne af Open Energy Days, som modtager rådgivning fra en række firmaer til at omsætte ideen fra hackathonet til et reelt start-up. Heriblandt fx Systematic, BIIR og WElearn.

Det er gratis at deltage, og arrangørerne sørger for fuld forplejning hele weekenden. Alle kan deltage uanset baggrund, og der ledes især efter studerende, iværksættere og virksomheder, der har interesse for åbne data, energiområdet, innovation eller iværksætteri.

Open Energy Days finder sted fra d. 22. – 25. september på Dokk1, Hack Kampmann’s Plads 2, 8000 Aarhus. Læs mere på: Open Energy Days.

]]>
374
Meget om data, lidt om åbenhed i ny digitaliseringsstrategi http://dk.okfn.org/2016/05/12/meget-om-data-lidt-om-abenhed-i-ny-digitaliseringsstrategi/ Thu, 12 May 2016 20:42:13 +0000 https://dk.okfn.org/?p=296 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der skal gælde 2016-2020 blev offentliggjort i dag. Open Knowledge Danmark har tidligere efterspurgt visioner for den offentlige digitalisering, særligt visioner om øget åbenhed i forvaltningen, politisk transparens, social inklusion og øget borgerinddragelse. Det er fortsat ikke de visioner, der kendetegner strategien, alligevel indeholder strategien flere interessante elementer.

Den nye strategi har et meget stærkt data-fokus og mange gange understreges det, at offentlige data bør deles og genanvendes indenfor den offentlige sektor og af erhvervslivet. I Open Knowledge Danmark har vi beskæftiget os en hel del med åbne data og med de positive effekter åbne offentlige data har i forhold til åbenhed i forvaltningen og politisk transparens. Det fokus er desværre stort set fraværende i strategien, hvor åbne data (defineret som data, der er frit og gratis tilgængelig og kan anvendes, viderebehandles og deles af alle til alle formål) kun nævnes i to sammenhænge: Det gælder initiativet omkring Åbne data om energiforsyning og inden for fokusområdet om Offentlige data som vækstdriver.

Det fremgår meget tydeligt, at det er den kommercielle udnyttelse af offentlige data som prioriteres, i tillæg til effektivisering af den offentlige sektor selv. Open Knowledge Danmark mener ikke, det er tilstrækkeligt at fokusere på det erhvervsmæssige potentiale i åbne offentlige data. Der er et langt større potentiale forbundet ved at betragte værdien af åbne data ud fra et større perspektiv, der også inkluderer borgere, forskere, civilsamfund mv.

I beskrivelsen digitaliseringsstrategiens initiativ om åbne offentlige data, står blandt andet: “Partnerskabet skal i tæt dialog med blandt andet fælleskommunale aktiviteter om åbne data, relevante virksomheder og eksperter være drivkraft og sætte retning og rammer for, at flere offentlige data gøres tilgængelige for og udnyttes af blandt andet erhvervslivet”. Open Knowledge Danmark melder sig gerne med eksperter, også med henblik på at påpege det potentiale der ligger ud over det snævre kommercielle.

]]>
296