Mikkel Freltoft Krogsholm, privatfoto

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt med fuld åbenhed om regeringens corona-modeller og data?

Mikkel Freltoft Krogsholm: Der blev truffet meget vidtgående beslutninger på grund af corona og frygten for smitte. Beslutninger der fundamentalt ændrede menneskers sociale- og arbejdsliv.

En del af beslutningsgrundlaget var de tal og modeller, regeringen fik udarbejdet. Til flere pressemøder fremhæves også disse modeller som værende grundlag for diverse anbefalinger.

Derfor er det vigtigt, at der er fuld åbenhed omkring det data og de modeller, der ligger til grund.

Er det ikke tilstrækkeligt, at vi kan læse konklusionerne i rapporter fra SSI og andre myndigheder?

Nej. For der går en masse antagelser ind i en model, og der er en masse parametre man kan dreje på. Og man skal ikke ændre meget hist og her, før resultatet bliver helt anderledes.

Derfor er det vigtigt, at vi kan se de antagelser og de parametre.

Men én ting er åbenhed udadtil. Noget andet er også, at jo flere øjne der er på arbejdet, desto mere input kan man få fra relevant side og flere fejl kan blive opdaget og rettet.

Der er blevet åbnet mere op med information om modeller og fremlæggelse af data, hvad er det der stadig mangler?

Der er lagt brudstykker op. Men, der mangler endnu at blive lagt kode og data op, hvor man end-to-end kan genskabe de resultater der er set i rapporterne.

Handler din kritik ikke bare om, at du er uenig i nogle konkrete beslutninger?

Nej. Ønsket om åbenhed har intet med de konkrete beslutninger at gøre, men beror på et generelt princip om maksimal gennemsigtighed i vigtige beslutninger, der påvirker borgerne.

Se også:

• Mikkel Krogsholm på GitHub
• covid19data.dk
• Kronik: Usandt at komplet kildekode for covid-19-prognoser er lagt frit frem

Open Knowledge ønsker åbenhed om data, algoritmer og modeller

Figur fra Statens Serum Institut

Johnny West, der er medlem af Open Knowledge Foundation Board of Directors skrev i maj et indlæg under titlen “Why we need public models for public policy”, hvor også han argumenterer for fuld åbenhed om modeller bag offentlige beslutninger.

Mange afgørende politiske og administrative beslutninger tages i dag på baggrund af data og modeller. Størstedelen af disse modeller samt den data og de algoritmer modellerne anvender, har offentligheden ikke adgang til. Det gør dem nærved umulige at forstå i detaljen, svære at ændre og det svækker beslutningernes legitimitet og demokratiet.

Workshop om åben data og politisk integritet i Riga 2019 (CC0)

Open Knowledge Danmark var med da nordiske og baltiske repræsentanter fra Open Knowledge og Transparency  International mødtes til en workshop med temaet “Building a Nordic Anti-Corruption Data Ecosystem” i Riga, oktober 2019. Der blev arbejdet på udfordringer omkring anti-korruptions data: Hvad er situationen i de forskellige lande? Hvilke barrierer for åbenhed om politiske data møder vi? Hvordan kan vi samarbejde og hjælpe hinanden?

Der blev blandt andet drøftet partistøtteregler, lobbyregistre, offentlige indkøb, landenes deltagelse i Open Government Partnership, politikeres deklarationer af personlige interesser, parlamentarisk overvågning, open data vs. GDPR.

Workshoppen er del af et projekt, der også omfatter en nordisk eksplorativ rundspørge om åbne data relateret til politisk integritet.

Deltagende organisationer (ud over os): Open Knowledge Sverige, Transparency International Finland, Estland, Letland og Litauen).

Rigsrevisionen har også lavet en interaktiv visualisering af statens åbne data. Se den her: http://www.rigsrevisionen.dk/interaktiv-visualisering-af-s…/

Læs rapporten: http://rigsrevisionen.dk/media/2105061/sr1218.pdf

Flere andre lande heriblandt Norge, Sverige, Finland, England, Holland og Tyskland har allerede åbnet deres meteorologiske data med stor stigning i efterspørgsel og videreanvendelse til følge. Den åbne adgang til klimadata kan blandt andet hjælpe til at forebygge nogle af konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremt vejr. De meteorologiske data skaber værdi, når de bruges i planlægning mv. i en lang række industrier og erhverv.

Billedet er frigivet i offentligt domæne fordi det stammer fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Snart vil tilsvarende billeder fra DMI frit kunne videreanvendes.

Flere medier kan i dag berette, at et af hovedinitiativerne i regeringens nye “Strategi for Danmarks digitale vækst” er en åbning af data fra DMI. Regeringen vil i første omgang gøre “rå observationsdata” gratis (inden 2020) og herefter frigive data vedrørende vandstand og lyn (1. halvdel af 2020). Senere vil også klimadata, radardata og prognosedata (2021-2022) blive omfattet. I dagens udmelding fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet står, at data vil blive gratis og leveret i et format og med en leveringssikkerhed der gør, at de kan hentes direkte ind i egne systemer. Der står ikke direkte, at data vil blive frigivet som åbne data. Åbne data er et begreb, der er defineret af Open Knowledge på OpenDefinition.org som: “data [that can be] freely used, modified, and shared by anyone for any purpose”. Vi vil selvfølgelig holde øje med om frigivelsen af DMI’s data lever op til disse krav.

Regering og @dmidk vil gøre danske meteorologiske data til #opendata https://t.co/LXtp09p8tS Fantastisk! Men husk nu at tage brugere og fx @OpenDataDK @okfnDK med på råd, brug standard licens – og brug #opensource @CKANproject software som resten af økosystemet

— Christian Villum (@villum) January 28, 2018

Open Knowledge Danmark minder desuden om, at tage brugere og åben data-miljøet med på råd ift. brug af en standard licens – og en åben dataplatform som CKAN som resten af data-økosystemet.

Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Open Knowledge Danmark har ingen tilknytning til Seismonaut i øvrigt.

Hvad er åbne offentlige data?
Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under.

Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:

1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.

For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning.

Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

Øget fokus på datadrevet udvikling

Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling.

For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:

1. Egne data
2. Andres data
3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)

Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher.

Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource.

Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

Vi er godt med i Danmark

Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.

Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.

Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data? 
Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling.

Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi.

Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.

Læs også:

• Digitalisteringsstyrelsen nyt om OGP.

Fra arkivet:

• The Danish Open Government Partnership Action Plan
• Kritik af dansk handlingsplan for open government
• EU bør tilslutte sig Open Government Partnership (2014)

The Global Open Data Index 2016/2017

Opgørelsen er foreløbig fordi Open Knowledge har besluttet at ændre fremgangsmåden, således at der inden de endelige resultater præsenteres er en såkaldt dialog-fase, hvor de foreløbige resultater kan kan diskutteres og rettes, hvis der skulle ske ændringer eller en fejl i opgørelsen skulle blive opdaget. For Danmarks vedkommende tæller det især ned, at vi ikke har åbne data for offentlig udgifter (på et tilstrækkeligt detaljeret niveau) og at vores data for offentlige udbud ikke er åbne.

Hvis du har kommentarer eller forslag til rettelser, så skynd dig at sende dem ind. Den 15. juni 2017 offentliggøres de endelige resultater sammen med et whitepaper med anbefalinger omkring publicering af åbne offentlige data.

Open energy Days

Der sker i øjeblikket meget på energidataområdet. Flere kommuner er i gang med at udvikle systemer, der kan vise information om deres bygningers energiforbrug, der kortlægges forbrugsmønstre i private husstande og der findes adskillige forskningsprojekter, der arbejder med adfærd og ny smart teknologi. Til september bliver der åbnet op for nogle af disse data til hackathonet Open Energy Days, der afholdes i Aarhus af Open Data DK og Erhvervsstyrelsen. Det bliver muligt at se på kommunernes data om forbrug i egne bygninger, husstande og der arbejdes på også at få adgang til energidata fra flere private firmaer. Formålet med arrangementet er, at der bliver skabt nye bud på innovative måder at udnytte de enorme mængder data på området, til at skabe nye samfundsrelevante løsninger og services.

Deltager man til arrangementet bliver det altså muligt at få adgang til et hidtil relativt lukket datafelt. Derudover er der en flot iværksætterpræmie til vinderne af Open Energy Days, som modtager rådgivning fra en række firmaer til at omsætte ideen fra hackathonet til et reelt start-up. Heriblandt fx Systematic, BIIR og WElearn.

Det er gratis at deltage, og arrangørerne sørger for fuld forplejning hele weekenden. Alle kan deltage uanset baggrund, og der ledes især efter studerende, iværksættere og virksomheder, der har interesse for åbne data, energiområdet, innovation eller iværksætteri.

Open Energy Days finder sted fra d. 22. – 25. september på Dokk1, Hack Kampmann’s Plads 2, 8000 Aarhus. Læs mere på: Open Energy Days.

Den nye strategi har et meget stærkt data-fokus og mange gange understreges det, at offentlige data bør deles og genanvendes indenfor den offentlige sektor og af erhvervslivet. I Open Knowledge Danmark har vi beskæftiget os en hel del med åbne data og med de positive effekter åbne offentlige data har i forhold til åbenhed i forvaltningen og politisk transparens. Det fokus er desværre stort set fraværende i strategien, hvor åbne data (defineret som data, der er frit og gratis tilgængelig og kan anvendes, viderebehandles og deles af alle til alle formål) kun nævnes i to sammenhænge: Det gælder initiativet omkring Åbne data om energiforsyning og inden for fokusområdet om Offentlige data som vækstdriver.

Udbredelsen og udnyttelse af data skal fremmes, også men ikke kun for erhvervslivet #offdig https://t.co/7tzRiZDcdB

— Open Knowledge DK (@okfnDK) May 12, 2016

Det fremgår meget tydeligt, at det er den kommercielle udnyttelse af offentlige data som prioriteres, i tillæg til effektivisering af den offentlige sektor selv. Open Knowledge Danmark mener ikke, det er tilstrækkeligt at fokusere på det erhvervsmæssige potentiale i åbne offentlige data. Der er et langt større potentiale forbundet ved at betragte værdien af åbne data ud fra et større perspektiv, der også inkluderer borgere, forskere, civilsamfund mv.

I beskrivelsen digitaliseringsstrategiens initiativ om åbne offentlige data, står blandt andet: “Partnerskabet skal i tæt dialog med blandt andet fælleskommunale aktiviteter om åbne data, relevante virksomheder og eksperter være drivkraft og sætte retning og rammer for, at flere offentlige data gøres tilgængelige for og udnyttes af blandt andet erhvervslivet”. Open Knowledge Danmark melder sig gerne med eksperter, også med henblik på at påpege det potentiale der ligger ud over det snævre kommercielle.