workshop – Open Knowledge Danmark http://dk.okfn.org Fri, 03 Jan 2020 07:45:10 +0000 en-US hourly 1 114358919 Nordisk-baltisk samarbejde om open data relateret til anti-korruption http://dk.okfn.org/2019/10/22/nordisk-baltisk-samarbejde-om-open-data-relateret-til-anti-korruption/ Tue, 22 Oct 2019 14:05:02 +0000 https://dk.okfn.org/?p=520 Workshop om åben data og politisk integritet i Riga 2019 (CC0)

Workshop om åben data og politisk integritet i Riga 2019 (CC0)

Open Knowledge Danmark var med da nordiske og baltiske repræsentanter fra Open Knowledge og Transparency  International mødtes til en workshop med temaet “Building a Nordic Anti-Corruption Data Ecosystem” i Riga, oktober 2019. Der blev arbejdet på udfordringer omkring anti-korruptions data: Hvad er situationen i de forskellige lande? Hvilke barrierer for åbenhed om politiske data møder vi? Hvordan kan vi samarbejde og hjælpe hinanden?

Der blev blandt andet drøftet partistøtteregler, lobbyregistre, offentlige indkøb, landenes deltagelse i Open Government Partnership, politikeres deklarationer af personlige interesser, parlamentarisk overvågning, open data vs. GDPR.

Workshoppen er del af et projekt, der også omfatter en nordisk eksplorativ rundspørge om åbne data relateret til politisk integritet.

Deltagende organisationer (ud over os): Open Knowledge Sverige, Transparency International Finland, Estland, Letland og Litauen).

]]>
520
Åbenhed som middel mod skatteundragelse http://dk.okfn.org/2016/05/22/abenhed-mod-skatteundragelse/ http://dk.okfn.org/2016/05/22/abenhed-mod-skatteundragelse/#comments Sun, 22 May 2016 21:06:52 +0000 https://dk.okfn.org/?p=298 Open Knowledge Danmark afholdt dataspurt om frigivelsen af dele af #panamaPapers. Lignende dataworkshops blev samtidig afholdt i Bruxelles og London.

Open Knowledge Danmark afholdt dataspurt om frigivelsen af dele af #panamaPapers. Lignende dataworkshops blev samtidig afholdt i Bruxelles og London.

@fnielsen visualiserede personerne i i Panama-papirernes professioner. Visualiseringen blev flittigt delt på sociale medier. Independent skrev en historie pba. figuren.

@fnielsen visualiserede personerne i i Panama-papirernes professioner. Visualiseringen blev flittigt delt på sociale medier. Independent skrev en historie pba. figuren.

Panama-papirerne med oplysninger om brug af skattely har trukket store overskrifter verden over. Det væsentlige er imidlertid ikke skandalerne og enkeltsagerne med kendte personers tvivlsomme brug af skattely. Omfanget viser tydeligt, at der er noget systematisk galt. Et skridt på vejen hen imod at få gjort op med den omfattende skatteundragelse er at få skabt åbenhed om virksomhedskonstruktioner og -ejerforhold samt store internationale pengeoverførsler. Vi skal understrege behovet for åbne virksomhedsregistre, regnskabspligt og åbne skattelister internationalt.

 

For nylig blev et begrænset udtræk af det store materiale, kendt som Panama-lækket eller Panama-parpirernefrigivet af organsiationen ICIJ. På forhånd var der stor interesse for offentliggørelsen. I Bruxelles og London planlagde forskellige åbenhedsaktivister dataworkshops for at få overblik over de nye data og i København inviterede Open Knowledge Danmark til dataspurt.

Panama-lækket har under betydelig mediebevågenhed resulteret i afsløring af flere kendte personers uretmæssige brug af skattely. På Open Knowledge Danmarks dataspurt var fokus at afdække omfanget af eventuelle forbindelser til Danmark. Datasættet indeholder 65 danske adresser, men der er utvivlsomt flere danske forbindelser end disse.

Open Knowledge Danmark udtaler sig om frigivelsen af Panama-papirerne i TV2-Nyhederne

Open Knowledge Danmark udtaler sig om frigivelsen af Panama-papirerne i TV2-Nyhederne.

De danske adresser i #PanamaPapers-datasættet markeret på et danmarkskort

De danske adresser i #PanamaPapers-datasættet markeret på et danmarkskort

Under workshoppen lavede @fnielsen et boblediagram over personerne i panama-lækkets professioner baseret på oplysninger i Wikipedia. Diagrammet skal tages med forbehold, fordi det langt fra er alle personer fra lækket, der optræder i Wikipedia. Efterfølgende er grafen blevet massivt delt på de sociale medier og også Independent skrev en artikel baseret på grafen.

Der blev også udarbejdet et kort over de danske adresser nævnt i lækket. De fleste adresser er centreret omkring København, mens det område der hyppigt omtales som udkantsdanmark, er meget begrænset repræsenteret.

Du kan finde mere fra vores dataspurt på den anvendte pad og på vores Github-side, hvor du selvfølgelig også selv er velkommen til at bidrage.

Open Knowledge Danmark håber, at offentliggørelsen af oplysningerne fra Panama-papirerne kan bidrage til at lægge pres på internationalt for øget åbenhed om virksomheders ejerforhold og regnskaber.

 

Tak til alle medvirkende på dataspurten!

]]>
http://dk.okfn.org/2016/05/22/abenhed-mod-skatteundragelse/feed/ 2 298
#PanamaPapers dataspurt i København http://dk.okfn.org/2016/05/07/panamapapers-dataspurt-i-kobenhavn/ http://dk.okfn.org/2016/05/07/panamapapers-dataspurt-i-kobenhavn/#comments Sat, 07 May 2016 19:18:56 +0000 https://dk.okfn.org/?p=295 Open Knowledge Danmark afholder en dataspurt nu på tirsdag, d. 10 maj, kl. 19.30 – ca. 21.30 i København. Dele af det store læk af oplysninger om penge gemt i skattely i Panama (populært kaldet #PanamaPapers) offentliggøres dagen forinden af The International Consortium of Investigative Journalists. Data omfatter oplysninger om mistænkelige pengeoverførsler, tvivlsomme virksomhedskonstruktioner og relaterede virksomheder og personer. Under dataspurten vil vi sammen grave ned i data og lede efter historier og særligt se efter eventuelle forbindelser til Danmark. Det vil være et uformelt arrangement, du behøver ikke være data-, skatteekspert eller datajournalist for at være med, bare medbring din laptop, så hjælper vi hinanden igang.

Som inspiration findes her en samling af gode datajournalistiske projekter omkring skat og Panama Papers-lækket, indsamlet af Jonathan Gray fra Open Knowledge International.

De nye data som er dem, vi vil kigge på under dataspurten ventes offentliggjort her, og vi vil samle vores findings mv. på vores GitHub-side.

Tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig. Hvis du ikke har mulighed for at møde op i København, så bland dig alligevel online via vores twitter, facebook eller via kommentarsporet her på bloggen.

 

Dataspurt om #PanamaPapers
Sted: Cafe Nutid, København.
Dato: Tirsdag d. 10. maj 2016
Tid: 19.30 – ca. 21.30.

]]>
http://dk.okfn.org/2016/05/07/panamapapers-dataspurt-i-kobenhavn/feed/ 3 295
Open Data Day 2016 – København http://dk.okfn.org/2016/03/13/open-data-day-2016-kobenhavn/ http://dk.okfn.org/2016/03/13/open-data-day-2016-kobenhavn/#respond Sun, 13 Mar 2016 20:01:50 +0000 https://dk.okfn.org/?p=292  

Open Knowledge Danmark fejrede i samarbejde med Wikimedia Danmark Open Data Day 2016 ved et arrangement i det nyåbnede Digital Social Science Lab ved Københavns Universitet.

Dagen blev indledt med en kort introduktion af konceptet. Vi havde en hilsen fra Open Data DK, et par ord fra Digital Social Science Lab og fik sat et par ord på, hvorfor åbne data også er vigtige i et 3. verdens perspektiv. Efter introduktionen delte deltagerne sig op i tre workshops:

  • En openGLAM-gruppe faciliteret af Wikimedia Danmark. Wikimedia Danmark gør blandt andet et fantastisk stykke arbejde for at lette adgangen til vores allesammens kulturarv via tekster, billeder og referencer i Wikipedia.
  • En hands-on gennemgang af forskellige nyttige data-værktøjer i open source, der med fordel kan anvendes til håndtering og analyse af åbne datasæt.
  • Og en debat om privatlivsbeskyttelse versus åben data. Diskussionen i denne workshop var præget af at flere har stærke holdninger til emnet. Selve afsættet til debatten – hvilke kategorier af data, der med fordel bør holdes lukkede vs. åbne – blev kraftigt problematiseret. Skal et datasæt være åbent eller lukket fordi det hører under en særlig kategori (eks. trafik-data, sundhedsdata, skattedata, kriminalitetsdata, klimadata) eller er det helt andre parametre der afgør det? Skal det slet ikke være en problemstilling, vi skal beskæftige os med, fordi beslutningen om hvornår og hvordan personlige data bør anvendes, bør placeres teknisk, juridisk og moralsk hos den enkelte?

Vi afsluttede den danske Open Data Day med fælles opsummering af de tre workshops og open mic.

 

Tak til Digital Social Science Lab for udlån af lokaler. Og en særlig tak til alle deltagerne på dagen, vi håber at se jer igen til vores kommende arrangementer. Husk I er altid velkomne til at blande jer i snakken og komme med input og ideer via vores forskellige kanaler.

Hashtags: #openDataDay #openDataDayDK

]]>
http://dk.okfn.org/2016/03/13/open-data-day-2016-kobenhavn/feed/ 0 292
5. marts er det tid til Open Data Day 2016 i København http://dk.okfn.org/2016/02/20/5-marts-er-det-tid-til-open-data-day-2016-i-kobenhavn/ http://dk.okfn.org/2016/02/20/5-marts-er-det-tid-til-open-data-day-2016-i-kobenhavn/#respond Sat, 20 Feb 2016 11:15:26 +0000 https://dk.okfn.org/?p=281 Open Data Day 2016Lørdag den 5. marts 2016 er det den Internationale Open Data Day og igen i år afholdes der et arrangement i København, som Open Knowledge Danmark er medarrangør for.

Vi mødes her

Digital Social Science Lab (DSSL), kælderen under det samfundsvidenskabelige bibliotek Gothersgade 140, 1123 København K fra kl. 13-15.

Vis adresse på OpenStreetMap

Program:

  • Fælles intro til åbne data – 15-30 min + tredieverdensperspektiv
  • 3 rum/sessions (60 mins):
  • Fælles afslutning/hvad har vi lavet (20 mins)
  • “Open mic” (10 mins)

Om vores vært

Digital Social Science Lab (DSSL) er et nyopstartet lab, der sigter mod at skabe en platform for digital samfundsvidenskabelig forskning og læring for KU’s samfundsvidenskabelige fakultet.

Officielle tags er #opendataday og #opendatadaydk

Eksterne henvisninger

Open Knowledge Denmark Logo

Wikimedia Danmark Logo

]]>
http://dk.okfn.org/2016/02/20/5-marts-er-det-tid-til-open-data-day-2016-i-kobenhavn/feed/ 0 281
Finanslovs dataworkshop http://dk.okfn.org/2016/01/09/finanslovs-dataworkshop/ http://dk.okfn.org/2016/01/09/finanslovs-dataworkshop/#respond Sat, 09 Jan 2016 21:21:08 +0000 https://dk.okfn.org/?p=274 Open Knowledge Danmark afholdt dataworkshop om Finanslov 2016 hos Information

Open Knowledge Danmark afholdt dataworkshop om Finanslov 2016 hos Information.

Sidst i november afholdt Open Knowledge Danmark en dataworkshop om finanslov 2016 med ca. 15 deltagere i Informations lokaler.

Der blev kigget på forskellige visualisering af offentlige udgifter; udlandsbistanden blev forsøgt omregnet til “antal kongehuse”; reduktionen i bevillinger til uddannelse og forskning blev gransket; det blev undersøgt hvor stor en andel af de samlede udgifter, der er blevet flyttet rundt på mellem udspil og forhandling hen over de seneste år og Informations eget sunburst-diagram, blev opdateret med nyeste data.

Hvis du selv skulle have lyst til at tage et nærmere kig på data kan data hentes i csv-format via vores Github-side. Udtræk kan laves via finansministeriets finanslovsdatabase.

Skriv gerne en kommentar herunder med ideer til anvendelse af finanslovsdata’en eller med links til noget der rent faktisk er lavet.

]]>
http://dk.okfn.org/2016/01/09/finanslovs-dataworkshop/feed/ 0 274
Valgdata-workshop nu på fredag (19/6-2015) http://dk.okfn.org/2015/06/16/valgdata-workshop-nu-pa-fredag/ http://dk.okfn.org/2015/06/16/valgdata-workshop-nu-pa-fredag/#respond Tue, 16 Jun 2015 11:12:33 +0000 https://dk.okfn.org/?p=246 Open Knowledge Danmark afholder dataworkshop med valgdata på fredag – dagen efter folketingsvalget.

Kom med til valgdata-workshop på fredag d. 19. juni i København. Det er dagen efter folketingsvalget, de sidste personlige stemmer vil tikke ind og der vil stadig være uafdækkede vinkler og spændende kort at give sig i kast med.

Formen for arrangementet er en workshop, hvor aktiv deltagelse er omdrejningspunktet. Vi samarbejder om analyser af de nye valgdata, så tag din bærbare computer under armen og duk op. Du behøver ikke være nogen data-haj for at deltage. Det bliver sjovt og lærerigt – alle er velkomne!

Tid: 16.00 – 18.00, fredag, d. 19 juni 2015.
Sted:  Arne Jacobsens Alle 16, 3. København S (ved Fields, tæt ved Ørestad Metrostation). Stor tak til eTilbudsavis for at lægge lokaler og wifi til.
Tilmeldning: Af hensyn til pladsen vil vi gerne have et hint om hvor mange der kommer, tilmeld dig her eller skriv til niels@buhlrasmussen.eu hvis du ønsker at være med. Du kan også give os et pip på @okfndk

Open Knowledge Danmark har tidligere skrevet om åbne valgdata og blandt andet været medvirkende til at kortdata for de enkelte afstemningssteder nu kan videreanvendes. Vi afholdt desuden et tilsvarende og meget vellykket arrangement i forbindelse med Europa-Parlaments valget og afstemningen om patentdomstolen i foråret 2014, og håber at denne workshop vil blive lige så interessant.

eTilbudsavis har lovet at sponsorere lidt snack, en sodavand eller en øl til deltagerene. Tak.

Open Knowledge Danmark er en græsrodsorganisation, der arbejder for fri og lige adgang til viden. Vi ønsker at udbrede ideen om “åben viden”. Åben viden er et bredt begreb, der blandt andet indbefatter, at centrale offentlige data skal være åbne og frit tilgængelige, og at de skal aktiveres for at skabe værdi i civilsamfundet.

 

English summary: Dataworkshop on electoral data this Friday 19. June at Arne Jacobsens Alle 16, Copenhagen S. Come play with data!

]]>
http://dk.okfn.org/2015/06/16/valgdata-workshop-nu-pa-fredag/feed/ 0 246
Kom og vær med til Nordic Open Data Week! http://dk.okfn.org/2015/05/27/kom-og-vaer-med-til-nordic-open-data-week/ Wed, 27 May 2015 11:56:13 +0000 https://dk.okfn.org/?p=243 NODW-350x290
Fra 29. maj til 7. juni 2015 blændes der op for Nordic Open Data Week 2015: Et ugelangt community-drevet event som med over 30 arrangementer i hele norden, inklusiv Danmark, sætter fokus på åbne data på forskellige niveauer. Open Knowledge Danmark er sammen med søstergrupper i de øvrige lande en del af arrangørgruppen, og har påtaget sig at koordinere og formidle de danske aktiviteter.

Nordic Open Data Week er en uge, hvor det nordiske open data community laver workshops og meetups i hele norden (og virtuelt) for at skærpe befolkningens generelle kendskab til åbne data i de nordiske lande, samt tilskynde samarbejde omkring åbne data henover landegrænserne i regionen. Også i Danmark kommer der fuld kog i gryden med events i hele landet.

Dan dig et overblik

Læs mere om Nordic Open Data Week på det officielle site, og hold øje med Open Nordics bloggen, hvor der dagligt offentliggøres updates. Du kan også finde kalender over danske events events her – og følge slagets gang live på Twitter via hashtagget #nodw15.

Open Knowledge Danmark bidrager endvidere som medarrangør af en håndfuld events (bl.a. Nordic Open Data Week afslutningsevent d. 7. juni i København) og som paneldeltagere i Data Drinks Exclusive under Internet Week 2015 i Aarhus d. 2. juni. Der finder dog mange flere events sted i Danmark, så tag et kig på listen efter events i din by.

Vær med som arrangør!

Hvis du har spørgsmål eller vil du tilføje events (Nordic Open Data Week er community-drevet, så alle kan være med på arrangørfronten), så kontakt eventets danske koordinator Kim Bach – på Twitter eller via Open Knowledge Danmarks diskussionliste.

]]>
243
Danmarks Statistik har et API – vi prøvede det http://dk.okfn.org/2015/05/07/danmarks-statistik-har-en-api-vi-provede-den/ http://dk.okfn.org/2015/05/07/danmarks-statistik-har-en-api-vi-provede-den/#respond Thu, 07 May 2015 20:54:12 +0000 https://dk.okfn.org/?p=238 Workshop om Danmarks Statistiks API. Billede frigivet under CC-BY 2.0

Workshop om Danmarks Statistiks API. Billede taget af @nilleren frigivet under CC-BY 2.0

På en workshop arrangeret og afholdt af Open Knowledge Danmark arbejdede vi med Danmarks Statistik’s API til Statistikbanken. Et API der har potentiale til at blive anvendt mere og af flere.

Der virkelig, virkelig mange interessante datasæt i Danmark og Danmarks Statistik (DST) ligger inde med nogle af de bredest anvendelige datasæt. DST har udviklet et API til Statistikbanken, der øger anvendeligheden af DST’s data og giver mulighed for at programmører kan hente data direkte ind i deres programmer og integrere dem i forskellige systemer. Statistikbanken

indeholder en samling af åbne datasæt om befolkningssammensætning, arbejdsløshed, uddannelse, erhvervsliv og meget mere.

På workshoppen deltog 17 deltagere med forskellig baggrund og forskelligt udgangspunkt for at have interesse i API’et. Vi indledte med en kort drøftelse af API’et mange anvendelsesmuligheder, hvorefter vi i mindre grupper arbejdede med at hente forskellig data ind i vores foretrukne programmeringssprog. En gruppe arbejdede med at få lettet tilgangen til data i R, enkelte arbejde i Phyton og F#, nogle stykker i Javascript/Jquery og andre tog sig tid til en mere generel introduktion til API’et og dets funktionalitet.

Vi håber at vores lille workshop har været med til at udbrede kendskabet til API’et og at flere har fået mod på at arbejde videre med den. Vi håber også, at Danmarks Statistik vil fortsætte med at prioriterer åbenhed og tilgængelighed af data.

Workshop om Danmarks Statistiks API. Billede frigivet under CC-BY 2.0

Workshop om Danmarks Statistiks API. Billede taget af @nilleren frigivet under CC-BY 2.0

Det er af stor betydning at der er fri, lige, gratis og lettilgængelig adgang til DST’s offentlige samling af data, fordi åbne offentlige data er en forudsætning for politisk transparens; åbne offentlige data kan lede til bedre beslutninger og øge effektiviteten inden for både den offentlige og private sektor; åbne offentlige data kan være et element i udvikling af nye innovative produkter og services; og åbne offentlige data kan danne grundlag for øget borgerinddragelse og et styrket civilsamfund.

Er du interesseret i at høre om Open Knowledge Danmarks kommende arrangementer, så følg med her på bloggen, på vores mailingliste, Twitter eller Facebook. Vores næste arrangement bliver formegentlig i forbindelse med Nordic Open Data Week (28/5-/7/6, 2015).

Tak til alle deltagerene på workshoppen og tak til Danmarks Statistik, der lagde lokale til og var behjælpelige med at svare på spørgsmål undervejs.

]]>
http://dk.okfn.org/2015/05/07/danmarks-statistik-har-en-api-vi-provede-den/feed/ 0 238
Dataworkshop – bliv fortrolig med Danmarks Statistik’s API http://dk.okfn.org/2015/03/30/dataworkshop-bliv-fortrolig-med-danmarks-statistiks-api/ http://dk.okfn.org/2015/03/30/dataworkshop-bliv-fortrolig-med-danmarks-statistiks-api/#comments Mon, 30 Mar 2015 09:48:16 +0000 https://dk.okfn.org/?p=235 Kom med til dataworkshop og bliv fortrolig med Danmarks Statistik’s åbne API. Open Knowledge Danmark afholder dataworkshop onsdag d. 6. maj kl 15.45-18.00 i København.

 

Danmarks Statistik ligger inde med enorme mængder af detaljeret data om den danske befolkning. Et udsnit af disse data kan findes i aggregeret form i Statistikbanken. Det drejer sig om data vedr. så forskellige emner som arbejdsløshed, aborter, personindkomster, råstofindvinding, tilskuertal ved sportsbegivenheder, uddannelse, skilsmisser og meget mere. Der er tale om data, der i sig selv er interessante og som kan kobles sammen på kryds og tværs.

API’en til Statistikbanken er et væsentligt skridt i forhold til at åbne mere op omkring videreanvendelse af Danmarks Statistiks data. Med API’en kan man automatisere indhentning af seneste nøgletal og f.eks. lave en graf, der automatisk opdateres med nyeste tal for arbejdsløsheden i ens lokalområde eller inden for en udvalgt branche.

Open Knowledge Danmark arbejder for øget åbenhed omkring offentlige data. Vi er interesseret, i at vigtige samfundsrelevante data er let-tilgængelige, og at de bliver bredt anvendt. Derfor støtter vi op om Danmarks Statistiks initiativ omkring en åben data API.

Arrangementet forløber som en dataworkshop, hvor vi i grupper arbejder sammen og hjælper hinanden med at få mest muligt ud af de muligheder API’en giver. Du behøver ikke på forhånd at have detaljeret kendskab til API’en eller være en erfaren programmør for at deltage. Repræsentanter fra Danmarks Statistik vil deltage på workshoppen og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

 

Praktisk

Tid og sted: Onsdag d. 6. maj, 2015, kl. 15.45-18.00 i København.

Afholdes i Danmarks Statistiks lokaler, som venligst er udlånt til lejligheden, det er: Sejrøgade 11, 2100 København Ø.

Arrangør: Open Knowledge Danmark

Tilmelding er nødvendig pga. stedets adgangsregler og sker til Niels Erik Kaaber Ramussen (niels@buhlrasmussen.eu) eller giv besked via twitter eller her i kommentar-sporet.

Medbring egen computer.

Kom til tiden, da receptionen lukker klokken 16 (hvis du alligevel bliver forsinket på dagen, så send en SMS til 2680 9492).

 .

]]>
http://dk.okfn.org/2015/03/30/dataworkshop-bliv-fortrolig-med-danmarks-statistiks-api/feed/ 5 235