Dataworkshop – finanslov 2016

Dataworkshop om finanslov 2015

Dataworkshop om finanslov 2015, Billede taget af @nilleren frigivet under CC-BY licens.

Kom med til dataworkshop om finansloven mandag d. 30. november i København.

For 3. år i træk afholder  Open Knowledge Foundation Danmark en datajournalistisk workshop om finansloven i samarbejde med Information (læs om tidligere workshops her og her). Det er mandag d. 30. november 2015, kl. 16.30-20.00 i Informations lokaler i København.

Vi kommer til at arbejde med dataanalyse og -visualisering af den nye finanslov for 2016. Vi graver sammen ned i data’en bag den fremlagte finanslov for at finde historier og svar:

  • Hvordan prioriteres ulandshjælp, nødhjælp og modtagelse af flygtninge?
  • Hvor mange penge bliver der egentlig flyttet rundt på i forhandlingerne?
  • Bliver Kongehusets gage sat op?
  • Hvor meget tages fra uddannelse og forskning?
  • Hvordan ser udviklingen i udgifterne til politi ud?

 

Vil du være med? Så tilmeld dig hos Niels Erik eller skriv i kommentarfeltet herunder eller direkte til vores twitter. Vi er særligt glade for deltagere, der har viden om finansloven, evner inden for it, datajournalistik, visualisering eller statistik – vigtigste kvalifikation er dog, at du har lyst til at være med.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *