Gennemsigtighed gælder staten, privatlivsbeskyttelse gælder borgere

På en debat-/diskussionsworkshop på Open Data Day 2016 (det er på lørdag d. 5/3 i København – kom og vær med!) vil Open knowledge Danmark b.la. stille skarpt på forholdet mellem åbne data og private data. 

Centralt i Open Knowledge Danmarks arbejde står begrebet åben data. Åben data er data, der er gratis og let tilgængelig for alle; der frit kan videredistribueres af alle og frit kan genanvendes af alle, uden juridiske, tekniske, økonomiske eller sociale restriktioner. Når vi snakker om åbne data, tænker vi typisk på offentlige data. Data der har samfundsmæssig relevans, hvor dataindsamling og -behandling er finansieret af os alle sammen (via offentlige budgetter) og som ikke er personhenførbar. Det kan være valgdata, kortdata, finanslovsdata, folketingets datameterologiske datastatistiske nøgletal eller kulturarvsdata. Men alle data skal selvsagt ikke være åbne, det gælder f.eks. særligt personfølsomme data. Hvordan kan og skal begrebet åbne data afgrænses fra at omfatte personfølsomme data?

Flere (hvem sagde det først?) har formuleret idealet “transparency for governments, privacy for citizens“. Det giver god mening, at gennemsigtigheden skal gælde staten og magthaverne, der træffer beslutninger på borgeres vegne og hvis beslutninger berører os alle, hvorimod den enkelte borger skal have ret til at kunne have sine politiske, religiøse og seksuelle præferencer i fred. Men kan der laves en så klar opdeling af stat og privat? Detaljerede data over offentlige udgifter omfatter lønninger for specifikke offentligt ansatte og i Tyskland har landmænd forsøgt at begrænse adgang til data vedr. EUs landbrugsstøtte med argumentet om at der er tale om personfølsom information, for blot at nævne to eksempler hvor grænsen mellem åbne data og privatlivsbeskyttelse ikke har været klar.

I Danmark har man b.la. drøftet om værdien i at offentliggøre oplysninger om selskabsskattesbetalinger overstiger den gene, det kan betyde for virksomhederne. Blandt andet af hensyn til privatlivsbeskyttelse er enkeltmandsfirmaer undtaget. Offentligt tilgængelige tinglysningsdata blev tidligere på året scrapet og præsenteret i let-søgbar format, data var offentlige, men ikke åbne data og de forbedrede søgemuligheder skræmte mange. Man har også drøftet om folkeskolernes karaktergennemsnit skal offentliggøres og anvendes til rangering af skoler. Er det hensigtsmæssigt at offentliggøre data på nettet uden at tillade søgning og sortering i samme data?

Skal offentlighedens interesse holdes op imod beskyttelsen af den enkelte, eller har den enkeltes privatliv altid forrang? I Norge offentliggøres skattelister for “almindelige” mennesker, i USA offentliggøres oplysninger om forbrydere meget offensivt. Begge steder har man vurderet at offentlighedens interesse overstiger personbeskyttelsen.

Har du gjort dig tanker om forholdet mellem åbne data og personhenførbare og personfølsomme data, så start gerne debatten i kommentarfeltet herunder og duk op til vores workshop på lørdag. Vi ses!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *