I Computerworld blev der i sidste uge bragt en artikel kaldet “Huskeseddel til digital innovation: Disse ting skal du vide“, hvor det blev fremhævet at flere og flere virksomheder opdager hvordan dét at give brugere adgang til data er en god forretning. Her skrives bl.a.

Ifølge Accenture er det imidlertid ved at gå op for de mere progressive virksomheder, at deres data bør behandles som enhver anden supply chain: Den bør kunne flyde nemt og ubesværet gennem hele organisationen og eventuelt endda ud i hele økosystemet – for eksempel ved hjælp af helt åbne API’er.

Dernæst bruges Google Maps som eksempel, hvilket dels ikke er helt teknisk korrekt (hvilket også påpeges af Neogeografen bloggen, Søren Johannesen her), men derudover også i vores øjne er uheldigt at fremhæve som gyldent eksempel på en virksomhed der giver offentligheden adgang til sine data. Ganske vist udbyder Google Maps data, men kun på en meget begrænset måde – og ikke som åbne data – og således ikke helt så progressivt som artiklen antyder.

Jovist kan man ikke anklage Google for ikke at være progressive (så skulle man vist være et skarn), og vi er helt enige i artiklens bestragtning om at data ikke skal holdes i siloer (medmindre naturligvis at der er tale om sensitive data, men det er en anden snak) – hvilket Google jo heller ikke gør, når der som i artiklen nævnes er 800.000 virksomheder som bruger dataene. I tilfældet med deres Maps produkt (og mange af Google’s andre tjenester) har de således ganske vist åbnet siloen på klem, men kun på en meget begrænset og kontrolleret måde, og hvor de 800.000 virksomheder er afhængige af Google’s produkt og dermed ikke kan styre deres “råvaretilførsel”. Netop denne måde at udbyde data på understreger en voksende kløft som vi står overfor: Nemlig forskellen mellem at åbne sine data og blot gøre dem tilgængelige.

Åbne data er kendetegnet ved at de ikke blot er tilgængelige, men dels juridisk åbne (dvs. udgivet under åben licens, der tillader fuld og fri anvendelse maksimalt betinget af kildeangivelse) og derudover tekniske åbne – dvs. helt og fuldstændigt tilgængelige i maskinlæsbart format, og ikke – som i tilfældet med Google Maps – i en begrænset, tilrettet form. Det kan vel være at de er frit tilgængelige, men de er ikke åbne. Det er bl.a. derfor at det globale fællesskab omkring det 100% åbne alternativ Open Street Maps vokser så hastigt som det gør og en eksplosivt voksende mængde af virksomheder vælger at basere deres services på dette åbne alternativ.

Men hvorfor er det vigtigt at dataene er åbne og ikke blot tilgængelige? Åbne data handler om at styrke samfundet og bygge en fælles resource, hvor alle brugere, borgere og virksomheder bliver beriget, ikke kun dem der udbyder eller indsamler dataene. “Men hvorfor i alverden skulle virksomheder bruge penge på at samle data ind og så forære dem væk”, tænker du? Det ene udelukker ikke det andet. Åbne data er en hastigt voksende business case. En hurtig googling afslører masser af virksomheder, som både udbyder åbne data og driver forretning med disse data – og det burde således være dem som blev fremhævet som særligt progressive.
Et eksempel er britiske OpenCorporates, som udbyder deres voksende mængde af data som åbne data, og dermed på kløgtig vis positionerer sig selv i en førerposition og som en go-to resource, hvilket så styrker grundlaget for deres salg af eksempelvis konsulentydelser, dataanalyser og andre skræddersyede serviceløsninger til både virksomheder og offentlige instanser. Andre virksomheder er velkomne til at bruge deres data til enten at konkurrere eller skabe andre services, men kun ved at udbyde deres afledte data under samme åbne vilkår – og deri bliver de afledte data en ny resource for OpenCorporates. Deri ligger den egentlige nytænkning, bæredygtighed og innovation – og siloerne for alvor væk. Åbne data skaber vækst og innovation i samfundet, mens lukkede data – og Googles datatilgængelighed – nok mest skaber vækst for…Google.

Vi ser en stigende grad af hvad vi har valgt at kalde “open-washing” (afledt af ordet “greenwashing“) – dvs. dataudbydere som pryder sig med lånte fjer ved at referere til deres data som åbne for brugerne, når de ikke er det – men blot er tilgængelige under stramme vilkår. Hvis ikke vi på dette kritiske tidspunkt i udviklingen af datasamfundet bliver opmærksomme på forskellen, så ender vi med at basere vores samfunds datastrømme på infrastruktur bygget (og ejet) af internationale virksomheder. Men også at give vores støtte til den forkerte, ikke-bæredygtige form for teknologiske udvikling.

For at læse mere om åbne data kan du besøge Open Definition og denne introduktion til åbne data som er lavet af Open Knowledge Foundation. For at blande dig i debatten eller lære mere, så meld dig til mailinglisten for Open Knowledge Foundation.