Gæsteindlæg: Åbne offentlige data – en ny form for offentlig service

Dette er et gæsteindlæg af Kristian Holmgaard Bernth, der er chefrådgiver i firmaet Seismonaut. Indlægget er oprindeligt skrevet som artikel på Seismonauts hjemmeside i en lidt længere version, der kan findes her. Seismonaut har blandt andet arbejdet med hvordan offentlige åbne data i større grad kan finde anvendelse i virksomheder og rådgivet myndigheder omkring deres udstilling af åbne data.

Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Open Knowledge Danmark har ingen tilknytning til Seismonaut i øvrigt.

 

Hvad er åbne offentlige data?
Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under.

Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:

  1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
  2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
  3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.

For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning.

Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

Øget fokus på datadrevet udvikling

Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling.

For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:

  1. Egne data
  2. Andres data
  3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)

Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher.

Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource.

Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

Vi er godt med i Danmark

Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.

Eksempel på brug af åbne offentlige data
I de byer, der har betalte offentlige parkeringspladser, samler kommunerne en enorm mængde data. Gennem parkeringsanlæg eller billet-apps bliver der samlet data om, hvor, hvornår og hvor længe vi parkerer, når vi benytter pladserne. De data har tidligere ligget ubrugt hen, gemt i databaser, men de kan være en vigtig ressource. I Københavns Kommune arbejder man derfor nu på at få de data i hænderne på virksomheder, der kan bruge dem til at hjælpe byens borgere til nemmere at finde en ledig parkeringsplads i myldretiden.

Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.

 

Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data? 
Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling.

Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi.

Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *