Kom og vær med til Nordic Open Data Week!

NODW-350x290
Fra 29. maj til 7. juni 2015 blændes der op for Nordic Open Data Week 2015: Et ugelangt community-drevet event som med over 30 arrangementer i hele norden, inklusiv Danmark, sætter fokus på åbne data på forskellige niveauer. Open Knowledge Danmark er sammen med søstergrupper i de øvrige lande en del af arrangørgruppen, og har påtaget sig at koordinere og formidle de danske aktiviteter.

Nordic Open Data Week er en uge, hvor det nordiske open data community laver workshops og meetups i hele norden (og virtuelt) for at skærpe befolkningens generelle kendskab til åbne data i de nordiske lande, samt tilskynde samarbejde omkring åbne data henover landegrænserne i regionen. Også i Danmark kommer der fuld kog i gryden med events i hele landet.

Dan dig et overblik

Læs mere om Nordic Open Data Week på det officielle site, og hold øje med Open Nordics bloggen, hvor der dagligt offentliggøres updates. Du kan også finde kalender over danske events events her – og følge slagets gang live på Twitter via hashtagget #nodw15.

Open Knowledge Danmark bidrager endvidere som medarrangør af en håndfuld events (bl.a. Nordic Open Data Week afslutningsevent d. 7. juni i København) og som paneldeltagere i Data Drinks Exclusive under Internet Week 2015 i Aarhus d. 2. juni. Der finder dog mange flere events sted i Danmark, så tag et kig på listen efter events i din by.

Vær med som arrangør!

Hvis du har spørgsmål eller vil du tilføje events (Nordic Open Data Week er community-drevet, så alle kan være med på arrangørfronten), så kontakt eventets danske koordinator Kim Bach – på Twitter eller via Open Knowledge Danmarks diskussionliste.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *