Opstart

Open Knowledge Foundation Danmark (OKFN-DK) er etableret og har holdt sit første egentlige møde, hvorpå det blev besluttet at organisere OKFN-DK omkring en styregruppe. Vi vil sørge for at holde bloggen her opdateret med information om kommende aktiviteter og små reportager fra gennemførte aktiviteter. Det er foreløbig planlagt at afholde en Finanslovs data-spurt i samarbejde med Informations Databloggen og at deltage på Digitaliseringsstyrelsens Open Gov Camp 2013.

Du kan læse lidt mere om OKFN-DK her og komme i kontakt med os via vores mailingliste.