Pressemeddelelse: Open Data Index 2014 viser små fremskridt indenfor åbning af offentlige nøgledata

 

Pressemeddelelse, 9. december 2014

Skærmbillede 2014-12-09 kl. 17.36.32

Open Knowledge International har frigivet Global Open Data Index 2014, en verdensomspændende måling af åbne data, der placerer Danmark på en fornem 2. plads. Målingen viser dog også, at selvom der generelt er sket fremskridt, så tilbyder de fleste regeringer endnu ikke nøgledata i en tilgængelig form til deres borgere og erhvervsliv. McKinsey og andre kilder har for nyligt vurderet , at åbne data rummer et økonomisk potentiale på over 1 billion USD, og de langsomme fremskridt på området skaber frygt for, at muligheder går tabt.

Rufus Pollock, grundlægger og Præsident for Open Knowledge siger:

Åbningen af offentlige data styrker demokrati, ansvarlighed og innovation. Det gør borgere istand til at erkende og anvende deres rettigheder, og det skaber fordele i hele samfundet: Fra transport infrastrukturer til uddannelse og sundhed. Vi har gennem de seneste par år set en kærkommen stigning i regeringers tilslutning til åbne data generelt, men dette års Open Data Index viser at handling på området ofte halter langt efter hvad der er blevet lovet.

Open Data Index rangerer lande baseret på tilgængelighed af data indenfor ti nøglekategorier inklusiv offentligt forbrug, valgresultater, transportdata og forureningsniveauer.

Storbritannien topper 2014-udgaven af indexet og fastholder dermed førerpositionen fra sidste år med en samlet score på 96% tæt fulgt af Danmark på andenpladsen (samme plads som i 2013) og Frankrig som nr. 3, hvilket for sidstnævnte er et hop fremad fra nr. 12 sidste år. Finland kommer ind som nr. 4, mens Australien og New Zealand deler 5. pladsen. Imponerende resultater ser vi desuden fra Indien på 10. pladsen (stigning fra nr. 27 sidste år) og latinamerikanske lande som Columbia og Uruguay, der deler 12. pladsen.

Sierra Leone, Mali, Haiti og Guinea rangerer lavest på listen over de målte lande, men der er mange lande hvor regeringerne er endnu mindre åbne, hvilket dog ikke er blevet målt på grund af enten lukkethed eller mangel på et engageret civilsamfund til at lave målingerne.

Overordnet set, på trods af at der var betragtelig forbedring af antallet af åbne datasæt (fra 87 til 104), så er procentdelen af åbne datasæt på tværs af de indsamlede målinger stadigvæk lav: Kun 11% i alt.

Selv blandt førerfeltet er der plads til forbedring: USA og Tyskland udbyder eksempelvis ikke et samlet, åbent register over virksomheder. Generelt set er der også en skuffende lav grad af åbenhed omkring offentligt forbrug, hvor langt de fleste lande enten ikke formår at udbyde data overhovedet eller kun i begrænset omfang. Faktisk får kun to ud af 97 lande (Storbritannien og Grækenland ) fuld karakter i den kategori.

Dette er værd at bemærke, specielt i en periode hvor væksten generelt er lav og mange lande fortsat er tvunget til at spare, da adgang til åbne data ville give borgere og erhvervsliv effektive værktøjer til at spare penge og forbedre den offentlige effektivitet.

Pollock fortsætter:

For at drage nytte af åbne data må regeringer gøre mere end blot frigive nogle enkelte regneark online. Disse data bør gøres forståelige og lette at finde, og skal gøres lettere at andvende, genanvende og dele – af alle, overalt og til ethvert formål.

Noter:

http://index.okfn.org/

  • Open Data Index drives af Open Knowledge i samarbejde med et globalt netværk af eksperter og bidragsydere. Indsamlingen af resultaterne indebærer at borgere, civile organisationer og åbne data-eksperter vurderer tilgængeligheden af en række pre-definerede datasæt i lande og steder verden over. Deres bidrag bliver efterset af andre lokale eksperter og efterfølgende af et overordnet panel af specialister, hvorefter de bliver tildelt point baseret på indberetningerne.
  • Open Data Index tilbyder en uafhængig vurdering af åbenheden indenfor følgende datakategorier: Transport-tidstabeller, offentlige budgetter, offentligt forbrug, valgresultater, erhvervsregister, nationalt landkort, nationale statistikker, lovområdet, postnumre og forureningsdata. For yderligere uddybelse se beskrivelser her: http://index.okfn.org/dataset/
  • De lande og steder som er blevet vurderet er: Storbritannien, Danmark, Frankrig, Finland, Australien, New Zealand, Norge, Tyskland, USA, Indien, Taiwan, Columbia, Tjekkiet, Sverige, Uruguay, Island, Holland, Rumænien, Chile, Japan, Isle of Man, Østrig, Canada, Schweiz, Italien, Brasilien, Slovenien, Portugal, Israel, Pakistan, Paraguay, Equador, Moldova, Indonesien, Jamaica, Rusland, Argentina, Polen, Serbien, Bulgarien, Kroatien, Belgien, Costa Rica, Grækenland, Hong Kong, Kina, El Salvador, Burkino Faso, Thailand, Makedonien, Slovakiet, Bangladesh, Bermuda, Nepal, Senegal, Singapore, Tunesien, Guatemala, Lituaen, Philipinerne, Amerikanske Jomfruøer, Nigeria, Rwanda, Saudiarabien, Cambodia, Zambia, Elfenbenskysten, Ægypten, Marokko, Panama, Ghana, Zimbabwe, Cameroon, Kenya, Libanon, Bosnien & Herzegovina, Botswana, Cypern, Lesotho, Tanzania, Benin, Oman, Sierra Leone, Haiti, Mali og Guinea.
  • Se regionale historier om åbne data og Open Data Index 2014 her: http://index.okfn.org/stories/
  • De steder hvor vi har modtaget bidrag fra 2013 og 2014 fra steder, som muligvis ikke er officielt anerkendt som selvstændige lande har vi valgt at inkludere dem alligevel såfremt bidragene er komplette og nøjagtige. Det er derfor, at Open Data Index 2014 referer til ‘Steder’ (‘Places’) fremfor ‘Lande’ (‘Countries’).
  • Åbne data kan defineres som værende informationer, der frit kan blive anvendt, genanvendt og delt af alle, overalt og til ethvert formål. For at åbne data kan betegnes som helt åbne kræves det, at en række tekniske og juridiske principper overholdes, og det er dette som Open Data Index måler. Open Definition (‘Den Åbne Definition’) beskriver disse principper for data og andet indhold: http://opendefinition.org
  • Open Knowledge, grundlagt i 2004, er et globalt netværk af aktører, som er passionerede omkring åbenhed og som via aktivisme, teknologi og træning arbejder for at frigøre information med henblik på at give indblik og skabe forandring. Vores mål er at give alle i verden muligheden for at bruge viden og indsigt til gode formål.

Besøg https://okfn.org/ for at lære mere om Open Knowledge og vores flagskibsprojekter såsom http://SchoolOfData.org/ og http://OpenSpending.org/.

Find øvrige pressematerialer her – inklusiv originalen af denne pressemeddelelse på dansk, engelsk og en lang række andre sprog.

One thought on “Pressemeddelelse: Open Data Index 2014 viser små fremskridt indenfor åbning af offentlige nøgledata”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.