Valgdata bør være tilgængelige som åbne data, det vil sige gratis og let tilgængelige i åbne maksinlæsbare formater, i højeste detaljeringsgrad, uden restriktioner for brug og uden forsinkelse.

Det er valgår i Danmark og selvom vi på mange måder gør det pænt, når det kommer til åbne data, så er der alvorlige mangler, blandt andet i forhold til valgdata. I denne blogpost peger vi på nogle af disse mangler.

Åbne valgdata skal sikre os fri og lige adgang til viden om resultatet på valgaftenen; viden om hvem der stiller op til valg; give os mulighed for at komme i kontakt med dem; informere os om deres finansielle interesser; sikre at valghandlingen foregår uden fejl og snyd; og de skal øge befolkningens engagement, tillid og vidensniveau. Åbne valgdata er selvfølgelig ikke nok i sig selv, men i et demokrati i det 2100-århundrede er det en forudsætning for afholdelsen af fair og transparente demokratiske valg.

 

Begrænset adgang til valgresultater på valgaftenen

Open Knowledge Danmark mener, at valgresultater i højeste detaljeringsniveau bør frigives som åbne data i maskinlæsbart format, uden forsinkelse og uden restriktioner for brug.

På selve valgaftenen følger de fleste valgresultaterne via en af de to store tv-kanaler. DR og TV2 betaler begge KMD et 6-cifret beløb for at få adgang til et data-feed med live valgresultater fra optællingen på valgstederne på valgaftenen. DR og TV2 er (så vidt vides) KMD’s eneste kunder til dette datafeed. Ritzau har haft adgang til feedet via DR og videreformidlet det til flere kunder – uden betaling til KMD. Mindre medier og andre, der ikke har indgået en aftale med Ritzau eller har mulighed for at betale KMD et 6-cifret beløb for adgang til valgresultaterne i maskinlæsbart format, kan i stedet hente data fra et XML-feed fra Danmarks Statistik (DST). Desværre mangler DST’s data det mindste detaljeringsniveau (resultater fordelt på afstemningssteder). Dertil kommer at DST’s data op til 10 minutter forsinket i forhold til KMD’s fordi der foregår en form for validering inden DST videreformidler tallene. På valgaftenen er det afgørende at have detaljerne med og at have resultaterne først – ikke 10 minutter efter at de er blevet vist på TV.

For nogle er det en løsning at indhente data fra KMD’s valgside via en webscraper, det er imidlertid en juridisk tvivlsom fremgangsmåde (KMD fastholder at det ikke er tilladt) og risikabelt idet fremgangsmåden afhænger af hvordan KMD vælger at præsentere data. Denne begrænsning af noget så centralt demokratisk som adgangen til valgresultatet på valgaftenen er uacceptabel.

Formelt set er det Økonomi- og Indenrigsministeriet, der forestår det praktiske omkring valghandlingen. DST opgør valgresultatet for ministeriet og kommunerne betaler KMD for at håndtere og fremsende valgresultater for folketingsvalg til DST.

Opdatering: Danmarks Statistik oplyser følgende: Vedrørende begrænsningen på valgaften har KMD ikke været i stand til at levere valgresultater på afstemningsområdeniveau til os for alle opstillingskredse. Indtil det problem er løst, kan vi ikke gå videre med en mere detaljeret offentliggørelse. Ifølge valgloven (§71) er kommunerne ikke forpligtede til at levere mere detaljerede oplysninger end på opstillingskredsniveau på valgaftenen.

 

Personlige stemmer findes ikke i maskinlæsbart format

Open Knowledge Danmark mener, at resultatet af optællingen af personlige stemmer i højeste detaljeringsniveau bør frigives som åbne data i maskinlæsbart format, uden forsinkelse og uden restriktioner for brug.

De personlige stemmer tælles op dagen umiddelbart efter valget. Ved optælling af de personlige stemmer eksisterer (så vidt vides) intet datafeed fra hverken KMD eller DST. Danmarks Radio har reportere ude ved de store optællingssteder og har aftaler om at ringe rundt til de små for at få resultaterne så hurtigt som muligt. Resultaterne kan findes på både DST og KMD’s valgsider, men ikke i maskinlæsbart format og hos DST ikke i højeste detaljeringsniveau. Data findes ikke frit tilgængelige i maskinlæsbart format i højeste detaljeringsniveau umiddelbart efter optælling.

Opdatering:  Danmarks Statistik oplyser, at der rent faktisk findes et XML-feed med resultaterne af fintællingen, herunder optælling af personlige stemmer. Tak!

 

Kort over afstemningsområder tilbageholdes

Open Knowledge Danmark mener, at Geodatastyrelsen straks skal offentliggøre data over landets afstemningsområder i et samlet datasæt som åbne data uden restriktioner for brug.

Ved Folketingsvalg er landet delt op i 3 landsdele, 10 storkredse, 92 opstillingskredse og ca. 1450 afstemningsområder. Geodatastyrelsen er ansvarlige for at vedligeholde et datasæt indeholdende kort over de forskellige områder. Kortdata er fundamentet for en stor vifte af mulige visualiseringer af valgresultatet. Desværre findes i dag ingen samling af opdaterede kort over de mere end tusinde afstemningsområder. Kort over afstemningsområder er blandt andet nødvendige for at kunne visualisere forskelle i valgresultatet inden for en kommune eller en opstillingskreds, men kan også bruges i forskellige sammenhænge i perioden op til et valg.

Ønskes adgang til disse kort kan hver enkelt kommune kontaktes, hvilket er en tidskrævende proces især taget i betragtning af, at de kort man vil få, ikke kan forventes at være i samme format eller samme målestoksforhold og i nogle tilfælde slet ikke vil være maskinlæsbare.

Geodatastyrelsen ligger inde med et samlet og opdateret datasæt over afstemningsområderne, men ønsker ikke at videregive disse. Begrundelsen lyder: 1. at det formelle ansvar skal overdrages fra CPR-vej (CPR-vej oplyser at de ikke udtrække kortdata), 2. at data skal kvalitetssikres og 3. at man afventer ”datafordeleren”.

Datasættet indgår som del af grunddataprogrammet og dermed er den politiske beslutning om af frigive data taget allerede tilbage i 2012. Siden da har der været afholdt både kommunalvalg (2013), Europa-parlamentsvalg og folkeafstemning om patentdomstolen uden at offentligheden har haft adgang til de grundlæggende kortdata.

Opdatering: Efter pres fra Open Knowledge Danmark tillader Geodatastyrelsen nu anvendelse af kort over afstemningsområder. Læs “Kort over afstemningsområder frigives – efter pres fra Open Knowledge Danmark“.

Hjælp os med at crowdsource kandidatlisten

Vi har startet en indsamling af information om kandidaterne til Folketingsvalg 2015. Hjælp os med at gøre listen komplet.

Ifølge valgloven skal partiernes lister over opstillede kandidater til folketingsvalg indberettes og godkendes senest 10 dage før valget og forventes offentliggjort senest 8 dage før valget. DST offentliggør listerne, så alle kan se, hvem de kan stemme på. Allerede et godt stykke tid inden valget udskrives er der mere eller mindre vished omkring de fleste kandidater og naturligvis stor interesse, men der findes ingen god systematisk oversigt over partiernes kandidatfortegnelser. De store medier er ofte gode til at samle kandidatlister (blandt andet gennem deres populære valgtests), men deler ikke deres data med andre.

Op til 2015-valget vil vi bidrage til at samle en liste over folketingskandidater (dataindsamlingen foretages ikke alene af Open Knowledge Danmark, men af en gruppe frivillige), så komplet som mulig og med links til sociale profiler mv. Vi gør dette ved at crowdsource informationerne og videregive data under åben licens til alle, der måtte have lyst til at bruge dem på den ene eller anden måde,

Kort efter valget er det planen, at vi vil starte en version af det engelsk udviklede PopIt op. PopIt er open source, har en åben API og er bygget til at indsamle og videreformidle åben data om kandidater til politiske valg. Vi skal have lavet et par mindre tilpasninger til det danske valgsystem og håber så at kunne danne grundlaget for den bedst opdaterede og mest omfattende liste af kandidater til politiske valg i Danmark, som alle frit kan bruge og derved undgå dobbeltarbejde (også for kandidaterne, der slipper for at indtaste data mange gange). Istedet for at starte forfra med dataindsamling kan medier, forskere, analytikere mv. bruge deres kræfter på det, de hver især er gode til.

Hvis du har et par minutter tilovers og vil give en hånd med ift at indsamle informationer om kandidaterne til det kommende folketingsvalg, så hjælp os med at udfylde nogle de tomme felter på vores crowdsourcede liste.

 

Åbne valgdata kan øge valgenes gennemsigtighed; bidrage til at styrke befolkningens engagement i valghandlingen og indgå i redskaber, applikationer, analyser mv. som kan øge vidensniveauet, kvalificere beslutninger og i sidste ende styrke demokratiet. Åbne valgdata er vigtige og mulighederne for at forbedre datas tilgængelighed ligger lige for.